Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
626 Blæstveir. — For en Snees Aar siden var der i Voerladegacrrd 3 Huusmcend, der havde erhvervet sig en saadan Færdighed i at fiske med Kroge, at de derved havde rigelig Fortjeneste, men, des- værre, de drak Fortjenesten op. Om Vinteren kolbede de, og om Sommeren lagde de Aaletraade; de havde 1000 Kroge, faa at, naar de optoge de 500, satte de andre 500, og til Forsyning af disse med Smaafisk havde de et Vaad, hvormed de hele Sommeren igjennem kunde fange alle Slags Maddingfisk. De fkulde,, efter Sigende, ofte paa een Morgen kunne optage for 20 Rbd. af Soen, nemlig Aal, Drreder, Gjedder og Aborrer, ja en Morgen fangede de endog Aal og andre Fisk for 50 Rbd. og den næste Dag for 60 Nbd.; til disse Priser kjobte nemlig nogle Mænd i Dørrup deres Fangster og kjorte med dem til Aarhuus, hvor de skulle have fortjent ligesaa meget til. — At stange Aal ene under Isen, bruges ikke, skjondt der vel kunde "være Leilighed dertil, f. Ex. nedenfor Lindholms Hoved, hvor Dybden kun er 5 Alen og hvor der om Sommeren voxer en stor Mængde Ræer, der altid flittigt beseges af Aalene. Heller ikke har der nogensinde været anlagt nogen Aalegaard i Mos-Ssen, skjondt Forfog dermed dog har været gjort af en Huusmand i Emborg, Sjællænder af Fodsel. Han begyndte nemlig for endeel Aar siden, at anlægge en Saadan, men da han, af Mangel paa Evne til at kjobe de nødvendige Materialker, ikke fik den færdig samme Aar, tog Isen den aldeles bort det næste Foraar. iVrreder og Gjedder fanges i Mos-Sø stedse paa eens Maade, nemlig med et saakaldt Vidgarn. Dette er omtrent 30 Favne langt og 2 a 3 Alen hoit, og ved hver Side forsynet med en tilbunden smal Snor, der er lagt af Hestens Manke- og Hale- haar. Disse Snore kaldes Garntælle, og i den underste Tæl ved hver Ende er en Lokke, hvori bindes en Steen, for derved at for- hindre, at Strømmen eller Fiskene bortrykke Garnet fra det be- stemte Sted. I Enden af de overfte Tcelle er en lignende Lokke, hvori de saakaldte Buktælle eller XMretæUe bindes, hvilke ere af samme Slags som Garntællene, men kun faa lange, at de naar fra Garnet paa Bunden op over Vandet, hvor de forsynes med ett Dusk Siv, den saakaldte Buk eller Varbuk, der tjener