Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
626
Blæstveir. — For en Snees Aar siden var der i Voerladegacrrd
3 Huusmcend, der havde erhvervet sig en saadan Færdighed i at
fiske med Kroge, at de derved havde rigelig Fortjeneste, men, des-
værre, de drak Fortjenesten op. Om Vinteren kolbede de, og om
Sommeren lagde de Aaletraade; de havde 1000 Kroge, faa at,
naar de optoge de 500, satte de andre 500, og til Forsyning af
disse med Smaafisk havde de et Vaad, hvormed de hele Sommeren
igjennem kunde fange alle Slags Maddingfisk. De fkulde,, efter
Sigende, ofte paa een Morgen kunne optage for 20 Rbd. af Soen,
nemlig Aal, Drreder, Gjedder og Aborrer, ja en Morgen fangede de
endog Aal og andre Fisk for 50 Rbd. og den næste Dag for
60 Nbd.; til disse Priser kjobte nemlig nogle Mænd i Dørrup
deres Fangster og kjorte med dem til Aarhuus, hvor de skulle
have fortjent ligesaa meget til. —
At stange Aal ene under Isen, bruges ikke, skjondt der vel
kunde "være Leilighed dertil, f. Ex. nedenfor Lindholms Hoved,
hvor Dybden kun er 5 Alen og hvor der om Sommeren voxer
en stor Mængde Ræer, der altid flittigt beseges af Aalene.
Heller ikke har der nogensinde været anlagt nogen Aalegaard
i Mos-Ssen, skjondt Forfog dermed dog har været gjort af en
Huusmand i Emborg, Sjællænder af Fodsel. Han begyndte
nemlig for endeel Aar siden, at anlægge en Saadan, men da han,
af Mangel paa Evne til at kjobe de nødvendige Materialker, ikke fik
den færdig samme Aar, tog Isen den aldeles bort det næste Foraar.
iVrreder og Gjedder fanges i Mos-Sø stedse paa eens
Maade, nemlig med et saakaldt Vidgarn. Dette er omtrent 30
Favne langt og 2 a 3 Alen hoit, og ved hver Side forsynet med
en tilbunden smal Snor, der er lagt af Hestens Manke- og Hale-
haar. Disse Snore kaldes Garntælle, og i den underste Tæl ved
hver Ende er en Lokke, hvori bindes en Steen, for derved at for-
hindre, at Strømmen eller Fiskene bortrykke Garnet fra det be-
stemte Sted. I Enden af de overfte Tcelle er en lignende Lokke,
hvori de saakaldte Buktælle eller XMretæUe bindes, hvilke ere af
samme Slags som Garntællene, men kun faa lange, at de naar
fra Garnet paa Bunden op over Vandet, hvor de forsynes
med ett Dusk Siv, den saakaldte Buk eller Varbuk, der tjener