Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
629 kommer Snee, men ogsaa til Advarsel, for at Folk ikke ftulle for- ulykkes i Vangerne. Saaledes satte, blive disse Garn stauende undertiden 2 a 3 Uger uden at optages, thi paa denne Aarstid gaae de ei saa snart i Forraadnelse; men, da det dog er gavnligt, at de blive torrede engang imellem, og da de ofte komme i Urede, naar der har været Fist i dem, saa tages de i Almindelighed hjem et Par Gange for at redes, renses og torres, hvilket ikke vel kunde skee paa Soen. Naar dette skal gaae for sig, vækkes Vangerne ved begge Ender af Garnet; til Buktcellen i det ene Hul bindes Enden af den lange Haarliue, og i det andet Hul optrækkes Enden af Garnet til Isen; her loses Buktællen og Bukstenen fra, og nu tager man fat» i den overste Garntæl, rinker den langsomt op paa Kanten af Isen ved Vangen, og bryder sig ikke om den nederste Garntcel, der vedbliver at hænge ned i Vandet i Hullet. Zöet man saaledes oprinker den overste Garntcel, trækkes den lange Haarline hen under Isen, under jævn Firen af den Mand, der staaer ved den yderste Vaage, og, naar den hele Garntæl er kommen ovenfor Vandet, loftes Garnet op af Hullet og lægges i et Trug, medens derimod begge Ender af Haarlinett bindes fast til Purrerne ved begge Endevaager, for at man atter kan benytte den, naar Garnet flat sættes. Vidgarnet rogtes hver Morgen, idet man vækker Isen rundt om BuktæUene og oplofter Garnet noget fra Bunden, hvor- ved man let fornemmer om der er nogen Fisk deri, da disse isaa- fald ryste og bevæge det. Er dette Tilfældet, saa vækkes ogsaa Vaagen ved den anden Ende af Garnet, og til Bukstrikken der bindes den lange Haarline, hvorpaa den overste Garntæl optrækkes igjennem det forste Hul paa Kanten af Isen ved Vaagen, indtil man eslerhaanden kommer til Fiskene, som stikke i Garnet, hvor- efter dette atter trækkes tilbage ved Hjælp af Haarlinen, dersom det skal blive stauende. Der sættes aldrig uden et enkelt Garn paa hvert Sted, da Tællene og Snoren ei kunne holde til at trække tvende sammenbundne Garn hen under Isen, og naar Fiskeriet ikke vil lykkes paa-et Sted, saa flyttes Garnet andetsteds hen, hvor da det samme besværlige Arbeide gjentages for at anbringe det. Ofte kan der hver Morgen tages 2 a 3 Drreder eller Gjedder i et