Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
637 Fiskerne i Dørrup fange ogsaa undertiden mangfoldige Skaller i deres Aborregarn. De kalde dem „Mdefisk", fordi der næsten er disse alene, som de fortære selv eller forære til gode Venner: kun sjelden nænne de at spise nogle af de Fisk, der ere afsættelige i Kjobstæderne. I Hem og Emborg ere nogle Beboere, der have Skallegarn, med hvilke de fange Skaller, fornemmelig om Hosten, da Fiskene til denne Tid ere overmaade fede. Disse Garn, som i Eet og Alt ligne Aborregarn, men kun ere mindre i Maskerne, bruges kun om Aftenen, naar det er mildt og stille Veir, og sættes da rundt om i Nærheden af Landingen: Skallerne jages i dem, ligesom Aborrerne i Aborregartteue. I Emborg have de brugt at afkoge Hovederne af de saaledes fangede Skaller, hvorved de have faaet en stor Deel Fedt, som de have brændt i Lamper istedetfor Olie eller Tran. Ogsaa i Aalekurvene eller Kuberne fanges Skaller i Mængde. Af Flrrer og Sprouer fanges enkelte i Aborregarn og Vid- garn, og de ovrige af de ovenmeldte Fiskesorter agtes ikke uden for- saavidt, som de bruges t'l at sætte pan Aalekroze, men Maaderne hvorpaa de fanges, ere da ovenfor beskrevne. Efterat vi i det Foregaaende have beskrevet dcels de Arter af Fisk, der forekomme i Mos-Søen, deels de Redskaber og Methoder, som bruges til at fange dem, skulle vi nu til Slutningen meddele nogle almindelige Bemærkninger om Fiskerierne, som ikke vel have kunnet finde Plads andetsteds, uden altfor store Afbrydelser. Af det Ovcnstaaende vil man allerede have bemærket, at det fortrinsviis er Docruperne, som drive Fiskeriet paa Mos - Seæn med Stadighed, og i 1830 vare der da 10 Beboere i denne By, hvoraf enhver eiede 2 Aborregarn og 2 Vidgarn. Naturligviis be- roer Varigheden af et Garn paa den Brug, som gjores deraf, men ved jævnlig Brug kunne Aborregarn gierne vare et Aar og Vidgarn noget længer, da de ved kun at bruges, naar Vandet er koldt, mindre ere udsatte for Forraadnelse. Et Garn med Tælle, Vly og Kork koster 6 Nbd. at anskaffe af Nyt, og til et Jndgarn (ø: Garnet alene) bruges 1 Pd. heglet Hor a 2 Mk. 8 Sk., der koster at spinde og binde 1 Rbd.; allsaa koster et Garns natlige Vedligeholdelse 8 a 9 Mk., thi Tallette, der ere af Hestehaar, og de ovrige Sager