Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
636
mave eller et Stykke Flest eller Kjod, fastbundet med en rod Traad.
Ved at flane Mggehvide til Skum, blande det med smeltet, hvid
Faaretælle, og dyppe Maddingen i denne Blailding foeend dens
Størkning, forskaffer man sig en fortrinlig Lokkemad baade for
Knuder og Aborrer. Knuderne kolbes paa 10 a 11 Favne Vand,
altsaa kun paa Skaarerne af de dybere Grunde, som ligge ude i
Soen, men, naac de begynde at lade sig hugge, ville de ikke lættger
bide paa Krogen. Dog kan man, naar deres Legetid er forbi, i
hvilken de, som ovenfor sagt, bedst lade sig hugge, igjen kolbe dem
i 1 a 2 Maaneder, eller saalænge Soen er tilfrossen, paa de nyligt
anforte Steder. Kolbningen skeer ogsaa kun ved og efter Solens
Nedgang, men bruges ikke af Mange, thi de, der med Kolbetoiet i
Haanden have omtravet Soen hele Dagen efter Aborrer, kunne ikke
holde ud at gaae Aftenen med. Naar man hugger Knuder, maa
man altid staae oprcist, derimod have Fiskerne en Kurv, hvorpaa
de sidde, medens de kolbe. Den, der jævnligt gaaer efter disse
Fisk, kan i en Vinter fange 2 å 3 Snese, dels ved at hugge, deels
ved at kolbe.
Skaller. Om Foraaret gaae disse Fisk op i den store Aa i
Kloster -Rjær for at lege, og forst medes de da, men siden,
naac de have begyndt at lege, fanges de, mest om Aftenen og
Natten, med Breder eller Bredgarn. Disse ere poseformige Garn,
som med deres vide Aabning ere bundne til en „Gjord", o: et
stort Tondebaand, sat paa Enden af en lang Stang. I Kanten
af Aaen, hvor der ere dybe Huller, sættes Bredgarnet med Aabningen
paatvcers ned til Bunden. En Medhjælper, der staaer et Par Favne
hoiere opad Strømmen, flaaer hurtigt i Vandet med en „Pluds-
kolle" o: en flad Træklods paa Enden af en Stang, og driver
derved de forskrækkede Fisk med Strømmen ned i Vreden, som
optages i en Fart. Naac Skallerne ret ere paa Leg, er Aaen saa
opfyldt, at de kunne fanges lcessevkis. Nogle bruge ogsaa til dette
Fiskeri et Togegarn o: et fiknmasket Garn, der spændes fra den
ene Aabred til den anden. De storste og bedste af Skallerne saltes
og roges, og bruges, stegte eller kogte, at spises til Brod, men
Fangsteil kjeres ofte i hele Læs omkring paa Landet, hvor den ud-
sælges sneseviks til 4 å 6 Sk. pr. Sneeö.