Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
636 mave eller et Stykke Flest eller Kjod, fastbundet med en rod Traad. Ved at flane Mggehvide til Skum, blande det med smeltet, hvid Faaretælle, og dyppe Maddingen i denne Blailding foeend dens Størkning, forskaffer man sig en fortrinlig Lokkemad baade for Knuder og Aborrer. Knuderne kolbes paa 10 a 11 Favne Vand, altsaa kun paa Skaarerne af de dybere Grunde, som ligge ude i Soen, men, naac de begynde at lade sig hugge, ville de ikke lættger bide paa Krogen. Dog kan man, naar deres Legetid er forbi, i hvilken de, som ovenfor sagt, bedst lade sig hugge, igjen kolbe dem i 1 a 2 Maaneder, eller saalænge Soen er tilfrossen, paa de nyligt anforte Steder. Kolbningen skeer ogsaa kun ved og efter Solens Nedgang, men bruges ikke af Mange, thi de, der med Kolbetoiet i Haanden have omtravet Soen hele Dagen efter Aborrer, kunne ikke holde ud at gaae Aftenen med. Naar man hugger Knuder, maa man altid staae oprcist, derimod have Fiskerne en Kurv, hvorpaa de sidde, medens de kolbe. Den, der jævnligt gaaer efter disse Fisk, kan i en Vinter fange 2 å 3 Snese, dels ved at hugge, deels ved at kolbe. Skaller. Om Foraaret gaae disse Fisk op i den store Aa i Kloster -Rjær for at lege, og forst medes de da, men siden, naac de have begyndt at lege, fanges de, mest om Aftenen og Natten, med Breder eller Bredgarn. Disse ere poseformige Garn, som med deres vide Aabning ere bundne til en „Gjord", o: et stort Tondebaand, sat paa Enden af en lang Stang. I Kanten af Aaen, hvor der ere dybe Huller, sættes Bredgarnet med Aabningen paatvcers ned til Bunden. En Medhjælper, der staaer et Par Favne hoiere opad Strømmen, flaaer hurtigt i Vandet med en „Pluds- kolle" o: en flad Træklods paa Enden af en Stang, og driver derved de forskrækkede Fisk med Strømmen ned i Vreden, som optages i en Fart. Naac Skallerne ret ere paa Leg, er Aaen saa opfyldt, at de kunne fanges lcessevkis. Nogle bruge ogsaa til dette Fiskeri et Togegarn o: et fiknmasket Garn, der spændes fra den ene Aabred til den anden. De storste og bedste af Skallerne saltes og roges, og bruges, stegte eller kogte, at spises til Brod, men Fangsteil kjeres ofte i hele Læs omkring paa Landet, hvor den ud- sælges sneseviks til 4 å 6 Sk. pr. Sneeö.