Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
635
1 Tomme, og 4 Tomme ovenfor Krogenes Spidser er Ltilken
omstobt med godt, blankt Sin i en længde as til 2 Jlommer
og en Tykkelse af Tomme: Dverst i Stilken er et Die, hvori
Knudestrængen, der er lagt af Hestehaar eller Hamp, befæstes med
et Stykke Læver. Med dette Redskab hugger man Knuderne i Be-
gyndelsen af Legetiden paa Hældningerne af Grundene paa 5 ä 6
Favne Vand, men længere hen i Legetiden hugges de paa de lavere
Grunde med kun 2, 3 ä 4 Favne Vand. Fiskeriet drives lige-
saavel paa Landgrundene, som paa de ovrige Grunde ude i Soen,
hvor der ei er over 5 n 6 Favne Band, det skeer kun om Ratten,
og ved Solens Nedgang seer man da hele Skarer af Mænd, Karle
og Drenge ile ud paa Soen. Kl. 6 eller 7 gaae de Fleste hjem
for at spise Aftensmad, men Kl. 8 vrimle Knudegrundene igjen af
mange Snese Mennesker, og ikke Faa forblive derude hele Natten.
Man bærer sig ad paa folgende Maade: Der hugges et rundt
Hul i 2 sen, 1 Qvarteer i Diameter; derigjennem nedlades Knude-
jernet lige til Bunden, saaledes al det staaer lodret med Krogene
opefter, og nu holdes det i en rafl Bevægelse op og ned, hvorved
Krogene let hugges i Knuderne, naar disse gaae til Tinnet enten
for at gnide sig derpaa, eller maaskee for at fluge det, i den Tanke,
at det er en Milling. Da disse Fist solges ad i store Flokke, naar
de gaae paa Leg, kan det undertiden træffe, at en Person kan hugge
en halv Snees Stykker ester hverandre i eet og samme Hul. Ellers
er dog kun 1, 2 å 3 Knuder det hoieste Antal, man i Almindelighed
kan fange paa en Tour, og ofte hænder det sig endog, „at man
gaaer Munk", som det hedder, det vil sige: man fanger flet ingen.
Saasnart et Hul er proberet forgjæves et halvt Qvarteers Tid,
gjores et nyt, saa at Isen over Knudegrundene inden kort Tid
vrimler af Huller.
Henimod Julen begynde Knuderne at holde sig til Grundene,
og kunne da kolbes. Men da de store Knuder i Almindelighed
veie 6 a 8 Pd., ja kunne endog naae 13 Pd., saa maa Kolbelinen
være stærkere og Krogen storre, end naar Redskabet bruges til
Aborrefangst. Desuden er der den Forskjel paa Fangemaaderne, at
man, naar man kolber Knuder, lader Jernet synke lige til Bunden
og bevæger det langsomt op og ned. Til Madding bruges Aborre-