Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
635 1 Tomme, og 4 Tomme ovenfor Krogenes Spidser er Ltilken omstobt med godt, blankt Sin i en længde as til 2 Jlommer og en Tykkelse af Tomme: Dverst i Stilken er et Die, hvori Knudestrængen, der er lagt af Hestehaar eller Hamp, befæstes med et Stykke Læver. Med dette Redskab hugger man Knuderne i Be- gyndelsen af Legetiden paa Hældningerne af Grundene paa 5 ä 6 Favne Vand, men længere hen i Legetiden hugges de paa de lavere Grunde med kun 2, 3 ä 4 Favne Vand. Fiskeriet drives lige- saavel paa Landgrundene, som paa de ovrige Grunde ude i Soen, hvor der ei er over 5 n 6 Favne Band, det skeer kun om Ratten, og ved Solens Nedgang seer man da hele Skarer af Mænd, Karle og Drenge ile ud paa Soen. Kl. 6 eller 7 gaae de Fleste hjem for at spise Aftensmad, men Kl. 8 vrimle Knudegrundene igjen af mange Snese Mennesker, og ikke Faa forblive derude hele Natten. Man bærer sig ad paa folgende Maade: Der hugges et rundt Hul i 2 sen, 1 Qvarteer i Diameter; derigjennem nedlades Knude- jernet lige til Bunden, saaledes al det staaer lodret med Krogene opefter, og nu holdes det i en rafl Bevægelse op og ned, hvorved Krogene let hugges i Knuderne, naar disse gaae til Tinnet enten for at gnide sig derpaa, eller maaskee for at fluge det, i den Tanke, at det er en Milling. Da disse Fist solges ad i store Flokke, naar de gaae paa Leg, kan det undertiden træffe, at en Person kan hugge en halv Snees Stykker ester hverandre i eet og samme Hul. Ellers er dog kun 1, 2 å 3 Knuder det hoieste Antal, man i Almindelighed kan fange paa en Tour, og ofte hænder det sig endog, „at man gaaer Munk", som det hedder, det vil sige: man fanger flet ingen. Saasnart et Hul er proberet forgjæves et halvt Qvarteers Tid, gjores et nyt, saa at Isen over Knudegrundene inden kort Tid vrimler af Huller. Henimod Julen begynde Knuderne at holde sig til Grundene, og kunne da kolbes. Men da de store Knuder i Almindelighed veie 6 a 8 Pd., ja kunne endog naae 13 Pd., saa maa Kolbelinen være stærkere og Krogen storre, end naar Redskabet bruges til Aborrefangst. Desuden er der den Forskjel paa Fangemaaderne, at man, naar man kolber Knuder, lader Jernet synke lige til Bunden og bevæger det langsomt op og ned. Til Madding bruges Aborre-