Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

641 Udførelse der for Dieblikket ikke ere de ri'ngeste Udsigter, men kun gjore opmærksom paa, at Smaasiskeriet naturligviis vilde gaae til- grunde ved et saadant, stort Fiskeri-Anlæg, eller ialtfald reduceres til at drives til eget Forbrug. Endelig skulle vi tilsoie nogle Med- delelser, der vise, at et saadant Etablissement maaskee vilde finde Mod- stand og forstyrres af de øvrige Fiskere: Da for omtrent 60 Aar siden Etatsraad Rothe til Untp ei'ede Fiskeherligheden i Soen, holdt han et Vaad der, og lønnede 4 Karle med Maanedskorn eg Penge, for at de skulde drage dermed. Men da disse ikke forsomte deres egen Fordeel, blev Udbyttet for Herlighedseieren saa ringe, at han blev kjed deraf, og afhændede Vaaddet. Sex Mænd af Dsrrup kjobte det, men de øvrige 11 Byesmoend kunde ikke taale at see paa den Fordeel, hine havde deraf, forbode dem derfor at bruge det, ja truede endog med at ville skære det istykker, hvis det alligevel blev brugt. Imidlertid lode Vaaddets Eiere sig ikke forknytte, men brugte det, saalænge det duede noget, og siden have Dorruperne intet Vaad havt. De Andres Kjækhed har nok ogsaa mest bestaaet i Muttdsveir, thi de lode sig noie med at klage for Herskabet over den formeentlkge Uret, der tilfoiedes dem, men der blev givet dem det fornuftige Svar: at de kunde jo ligesaavel trække med Vaad, som de Andre, nnar de blot dertil anskaffede sig de fornodue Redskaber. — For en Snees Aar siden var Kammerherre Iuel Rpssensreen Herlighedseier, men han lod Alle, uden mindste Hindring, fiske som de bedst kunde, og nu anseer Enhver sig berettiget til Fiske- riet indtil midlstroms, forsaavidt som Enhvers Grund strækker; dog skal Rpe-Mølles Eier, skjondt forgjæves, have villet gjore de Om- boende denne Ret stridig, idet han fegte at haandhæve sin Eiendoms- Ret over Vandet lige op til Rloster-Mølle paa den ene Side og Fuldbro-Mølle paa den anden Side. — Mangel paa Mod i flere Henseender er vel den nærmeste Aarsag til, at Ingen endnu har provet paa at anlægge en Aalegaard *) med Ruser i den ovenom- ) Ifolge Suhms nye Samlinger til den danffe Historie 1ste Deel, Pag. 385, (1792, Ov.) fik Abbed Jeb af Emkloster i Aaret 1522 Quittance for 250 Mark danffe Penge og 200 Lod Sølv for den 2lalegaard, Kongen tilhørende, som han lod afbryde. Men hvor denne Aalegaard har befundet sig, ffal Forfatteren lade være usagt. 41