Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

642 talte Snævring midt i Som, hvor dog Lokaliteten i hoi Grad kunde synes at inbbpbe dertil, (kun 4 Favnes Dybde og 30 Favnes Brede). Fiskeretten i Venge So tilhorer Sophiendal, og afbenyttes af og til. Der trækkes med Vaad af forskjellkge Fiinheder, og Fangsten, der bestaaer af Gjedder, Aborrer, Skaller, Brasen og Suder, sælges deels til Omegnens Beboere, deels i Aarhnus. Sammesteds falde ogsaa nogle Aal. I Ravn-So og Iuul-So, der indeholde de samme Arter af Fiff, drive de tilstedende Sogne: Dover, Venge, Tulstrup og Alling kun ubetydeligt Fiskeri, paa det nær, nt Venderne i Venge undertiden bruge smaa Sættegarn, eller Toger, i Ravn-So. Sobpgaards So er rig paa Fisk af de ovennævnte Arter, og indeholder desuden Karper. Fiskeriet, her tilhorer Hovedgaarden, drives kun til dennes og Frpsenborgs Forsyning; til Huushold- ningen paa Frysenborg forsendes Fangsten 2 Gange om Ugen; Intet sælges. Her bruges hverken Vaad eller Ruser, men Toge- garn, og i Soens Aflobsbæk mod Sydvest er anlagt en Aalekiste, hvori der i Gjennemsnit dagligt tages 8 Pd. Aal i Lobet af Sommeren. Ester at have betragtet Fiskefangsten i de vigtigste af Guden- 2laens ostlige Tillob, skulle vi nu undersøge Forholdene ved dette siskerige Vandlob selv, dog naturligviis kun forsaavidt det berører Skanderborg Amt, saa at Lapefiskeriet i dets Munding og i Randers-Fjorden ikke kommer i Betragtning her. Naar vi nu gaae fra Amtets nordlige Grændse opad Aaen, saa træffe vi vel et ret levende Fiskeri, drevet fra Sminge By med de almindelige Redskaber, men ingen særegen Foranstaltning til Fiskefangsten forend den saakaldte Aalegaard ved ?vesen-Bro. Denne Indretning be- staaec i en af Pceleværk og Steen opfort Dæmning fra begge Sider af Aaen, saaledes at der bliver en Aabning i Midten, hvor Vandet alene kan sinde Udgang, og hvor der da lægges Ruser, for at op- fange de med Strømmen folgende Aal. Det er en ret mærkelig Erfaring, at de Aal, som fanges her, ligesom ogsaa de, der bide paa Kroge, ikke med Hensyn til Sodhed og Fedme kunne maale sig med dem, som tages i Aalekister, fra hvilke de ogsaa for Oiesynet