Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
653
ft større, i hvilke der dog drives noget Fiskeri. Det nederste og
mindste Tillob, der falder ud i 'Voervads-Aa ved Pinds-Mølle,
indeholder ligesom de 2 Smaa-Soer, med hvilke det staaer i For-
bindelse , Aal, Gjeddcr, Aborrer og en Mængde Skaller; men
Aborrerne falde gjerne kun smaa og fanges derfor kun sjelden, og
Skallerne bryder man sig næsten flet ikke om. )?eng-SF er især-
rig paa Aal, og den nærliggende, lille Fugl-Ss, der er fan muddret,
at man ingen fast Bund kan naae, indeholder mange Suder.
Med det Samme kunne vi ogsaa nævne de 4 Smaa-Soer paa
Vissing-'Mosters Mark, Blid-S-s, Rrag-Sel, Rød-S§ og
Over-Ss, hvori findes Aborrer og tildeels Gjedder og Skaller;
men der siges, at man ikke kan trække Baad i disse Soer formedelst
Trærodder i Bunden. - Derimod ere Mattrup-Aa og de Soer,
hvorfra den kommer, af storre Interesse, thi her drives fiskeriet
noget mere, skjondt langtfra ikke i det Store eller til Forhandlittg.
Fiskeretten i Mattrup-Aa fra Bregnholms - Mølle opefter,
saavelsom i Stigsholms- og ^alle-Sel, tilhorer Hovedgaarden
Mattrup, men afbenyttes kun til Hrlusbrug. Der bruges saaledes
hverken Baad, Togec eller Ruser, men, foruden Medesuore, alene
de saakaldte Bredgarn, der bestaae i et Posegarn, befæstet til den
gaffelformede Ende af en Stang, der fra Bredden af holdes ud
over Äaett, saaledes at Garnets Äabning ligger lleesten lodret i
Vandet. Fiskene jages da ind i Posen, ved at man pladsker i
Vandet med en flad Træklods, anbragt paa Enden af en Stang,
og derved skræmmer dem. Denne ufuldkomne Maade, der fordrer
2 Menneskers Virksomhed, kan naturligviis ikke give noget stort
Udbytte. — Disse Vande ere især rige paa Aborrer, Skaller og
Foreller, der falde i to Varieteter, med hvidt eller med blegrødt
Kjod. Der forekommer ogsaa Aal, men disse have været langt
talrigere tilforn. Ved Tirsvadgaarde var der eildog i forrige
Tider en Aalekiste, som var flyldsat, og altsaa maa have givet et
ei ubetydeligt Udbytte, men, paa Grund af Aalefangstens næsten
totale Ophor, blev Hartkornet med kongelig Tilladelse hævet, og
Aalekisten nedlagt, eller rettere, den blev flyttet ned til Mattrup-
vyføUe, hvor den endnu befinder sig, og er bortforpagtet tilligemed
Mollen, uden dog at give nogen synderlig Indtægt. Der falder