Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
654 ingen Gjedder, Brasen eller Suder i disse Vande; derimod fore- komme Gjedder i Ring-S§, som af Ionge tillægges Prcedicat af „fiskerig", og hvor Fifferetten ogsaa tilhorer Mattrup. Vi ere hermed blevne færdige med Fiskeriernes Beskrivelse i Guden-Aa og alle dens Tillob: der staaer folgelig nu kun tilbage at omtale de vestligt lobende Aaer og de Vande, som optages af Horsens-Fjorden, med Hensyn til denne Gjenstand. Baade i Skjern-Aa og i Holdum-Aa findes store og for- træffelige Drreder, og i de Soer, som gjennemftrommes af dem, nemlig Over-Ss, Aold-SiS og Eistrup-Søl, forekomme Gjedder, Aborrer, Skaller og, i ringe Mængde, Aal. Brasen, som leve tal- rigt i de to førstnævnte Soer, skulle derimod ikke findes i Eiftrup- Qø. Den isolerede Hampen-S-s ligner i den Henseende Eistrup- , at ogsaa den er rig paa Gjedder, Aborrer og Skaller, men ikke skal indeholde Brasen. Men i alle disse Vande drives Fiskeriet kun leilkghedsviis og hoist ubetydeligt, med Undtagelse af Hampen- Ss, hvor Holzforsteren paa palsgaard, der har Fiskeret til midt- stroms, trækker med Vaad, men neppe mere end til Forsyning af sit eget Huus. Betragte vi nu de østlige Vandlob i Voer og Mint Herreder, sera drives der hverken i Bygholms- eller Store-Han sted-Aa noget Fisken, der er værd at tale om, i det Mindste ikke fra delte Amt, og i Bpgholms-Aa flet intet nedenfor Bygholms-Mølle. Det Samme er ogsaa Tilfældet med Smaa-Soerne i det Indre af Voer Herred. — I Urup-Ss og Iil-Sø forekomme Gjedder, Aborrer, Suder og de saakaldte Flirer (Flitter), der ligne Brasen i Skabning, men ere mindre, endelig Aal, ffjonbt kun i ringe Mængde; — Fiskeretten i Urup-Ss tilhorer Hovedgaarden af samme Navn. — I Tepftrup-Sø, hvor de tilstødende Grundeiere af vattrup og Dusted Sogne have Fiskeret, findes Gjedder, Aborrer, Aal og i ringere Mængde Suder, men den afbenyttes ikke, fordi, efter Sigende, deels Soens store Dybde, deels Trærodder paa Bunden skulle hindre Brugen af Vaad. — Fiskeriet i Lille-Hanfted-Aa tilhorer Hansied- gaard, men afgiver næsten alene Drreder. At det i ældre Tider maa have havt en ganske anden Betydning end nu, kan fluttes af den særegne Skyldsætning, der hviler derpaa, nemlig 4 Skpr. 2 Fdkr.