Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
654
ingen Gjedder, Brasen eller Suder i disse Vande; derimod fore-
komme Gjedder i Ring-S§, som af Ionge tillægges Prcedicat
af „fiskerig", og hvor Fifferetten ogsaa tilhorer Mattrup.
Vi ere hermed blevne færdige med Fiskeriernes Beskrivelse i
Guden-Aa og alle dens Tillob: der staaer folgelig nu kun tilbage
at omtale de vestligt lobende Aaer og de Vande, som optages af
Horsens-Fjorden, med Hensyn til denne Gjenstand.
Baade i Skjern-Aa og i Holdum-Aa findes store og for-
træffelige Drreder, og i de Soer, som gjennemftrommes af dem,
nemlig Over-Ss, Aold-SiS og Eistrup-Søl, forekomme Gjedder,
Aborrer, Skaller og, i ringe Mængde, Aal. Brasen, som leve tal-
rigt i de to førstnævnte Soer, skulle derimod ikke findes i Eiftrup-
Qø. Den isolerede Hampen-S-s ligner i den Henseende Eistrup-
, at ogsaa den er rig paa Gjedder, Aborrer og Skaller, men
ikke skal indeholde Brasen. Men i alle disse Vande drives Fiskeriet
kun leilkghedsviis og hoist ubetydeligt, med Undtagelse af Hampen-
Ss, hvor Holzforsteren paa palsgaard, der har Fiskeret til midt-
stroms, trækker med Vaad, men neppe mere end til Forsyning af
sit eget Huus.
Betragte vi nu de østlige Vandlob i Voer og Mint Herreder,
sera drives der hverken i Bygholms- eller Store-Han sted-Aa
noget Fisken, der er værd at tale om, i det Mindste ikke fra delte
Amt, og i Bpgholms-Aa flet intet nedenfor Bygholms-Mølle.
Det Samme er ogsaa Tilfældet med Smaa-Soerne i det Indre af
Voer Herred. — I Urup-Ss og Iil-Sø forekomme Gjedder,
Aborrer, Suder og de saakaldte Flirer (Flitter), der ligne Brasen i
Skabning, men ere mindre, endelig Aal, ffjonbt kun i ringe Mængde; —
Fiskeretten i Urup-Ss tilhorer Hovedgaarden af samme Navn. —
I Tepftrup-Sø, hvor de tilstødende Grundeiere af vattrup og
Dusted Sogne have Fiskeret, findes Gjedder, Aborrer, Aal og i
ringere Mængde Suder, men den afbenyttes ikke, fordi, efter Sigende,
deels Soens store Dybde, deels Trærodder paa Bunden skulle hindre
Brugen af Vaad. — Fiskeriet i Lille-Hanfted-Aa tilhorer Hansied-
gaard, men afgiver næsten alene Drreder. At det i ældre Tider
maa have havt en ganske anden Betydning end nu, kan fluttes af
den særegne Skyldsætning, der hviler derpaa, nemlig 4 Skpr. 2 Fdkr.