Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
668 klæder, Huer m. m. Uldbindcrket er en Green af den huuslige Industrie, dog er det noget uegentligt, naar man henregner disse uldne Varer under Hnusflidens Pcoducter, thi der strikkes næsten ligesaa meget udenfor Huset, som i Huset. I den rette Uldbinder- Egn ere Mandfolk og Qvindfolk lige ivrige og lige færdige i at bruge de anseelige Bindepinde, og hvorsomhelst de gaae, hvad de endog foretage sig, hvortil ikke udfordres Hændernes umiddelbare Brug, ledsages de af deres Arbei'de, som derfor altid gaaer meget rask fra Haanden. Men det er ikke i Skanderborg Amt, at Uld- binderiet har sit egentlige Hjem; dette træffe vi nemlig deels i Hammerum Herred i Ringkøbing Amt, deels i Lysgaard og Middelsom Herreder i Viborg Amt. Dog bliver Skander- borg Amts vestlige Grændse ligesom overstroifet deraf, men videre trænger denne Industrigreen heller ikke frem imod Dst. Det er kun i Vrads- og i Eistrup Sogne, at Uldbinderiet drives, især i det sidste, men intetsteds naaer det nogen synderlig Betydenhed. Jo længere man kommer ud i Heden, især paa de der beliggende Enestegaarde, des flittigere og stræbsommere drives Strikningen af alleflags Uldentgods, og at denne Industri, i det Mindste tilforn, har bragt Hedens tarvelige Beboere nogen Fordeel, kan man indsee deraf, at enkelte Gaardmænd endog have kunnet bestride deres Skatter med denne Fortjeneste. Men desværre! denne Beskjæftigelse er meget i Aftagende her i Amtet, da den ikke stal kaste saa Meget af sig som for, især siden Oprettelsen af den store Fabrik i „Llassons- burg" i Skarrild Sogn (familierum Herred). Tilforn var det en Mand i Eistrup By, som opkjobte de fleste uldne Varer i Omegnen, og forsendte dem directe til Hamborg, men nu stal han ikke længer finde sin Regning ved denne Regotie. Efter Tabel I i det statistiske Tabelværks femte Hefte udgjor Productionen af Uldent- gods til Salg for Eistrup Sogn 1400 Pd., og for Vrads Sogn 130 Pd., tilsammen 1530 Pd., altsaa paa det nærmeste kun af Jyllands hele Production af uldne Varer, der belober 106,837 Pd., af hvilke de 64,390 Pd. falde paa Ringkjsbing Amt, og de 40089 Pd. paa Diborg Amt. Af hine 64390 Pd. leverer alene Hammerum Herred de 50289 Pd., og af de 40089 Pd. leverer Lysgaard Herred 22701 Pd. og Middelsom Herred