Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

685 Vederlag for sit forøgede Arbcide. Men man træffer ogsaa Exempler paa, at mindre duelige Arbcidere kun levere Snees Par om Ugen, og i dette Tilfælde faae de kun Værdien af 5 Par, ø: | af bet hele Antal, i ugentlig Betaling. Det kunde nu ved det forste Diekast forekomme Læserne, at disse Trcrskokarle lide Uret, idet de faae en ringere Lon, end de i Sammenligning med hine, der af 40 Par erholde Værdien af 10, -skulde have fortjent. Men man maa betceuke, at der kommer et andet Moment med i Beregnmgen, hvilket gjor Forholdet mere sammensat, og det er Kost og Bopæl, — en Deel af Lonnen, som lober dagligt. Den Karl derfor, som enten af Dovenskab, eller af Mangel paa Færdighed, kun præslerer 30 Par i samme Tid, som en andel, præsterer 40, han maa finde sig i, at erholde mindre Lon, end han ester det simple Forhold ffulde have, tbi, fandt dette ikke Sted, saa kunde en doven eller listig Person med saare ringe Umage erhverve sig Kost og Bolig, ved f. Ex. blot at give Gaardmanden 4 Par Trceffoe om Ugen, men dermed var naturligviis denne ikke tjent. Gaardmanden kan kun have nogen Fordeel derved, naar Værdien af de Træskoe, han mod- tager, overstiger Karlens Kost og Huusly, anflaaede i Penge, og dertil lagt Værdien af det anvendte Træ, og Fordelen bliver desto storre, jo mere dette Overskud belober sig til. Det er ikke blot ved fra ældgamle Tider at have bemægtiget sig Gaardmændenes og Huusmcendenes Interesse, at Træskomageriet er Skyld i deres Jorders maadelige Drift, men ogsaa ved at und- drage Avlsbruget de unge Karles Medvirkning. Vi kunne da nu forklare os, hvorfor Agerdyrkningen i det Hele taget staaer paa et lavere Udviklingstrin i de Sogne, hvor Træskomageriet blomstrer — en Erfaring, Forfatteren tidligt i dette Skrift har udhævet. Grund- eieren, Bonden, foretrækker i Almindelighed den usikkre Fordeel, som den vaklende Træskohandel kaster af sig, for den mere jævne og stadige Indtægt, han kan forskaffe sig ved en omhyggelig Dyrkning af sin Mark. Han erkjender ofte det Urigtige i denne Forkjcerlighed for Træskohandelen, og indrømmer det gierne, men tager dog i Betænkning at opgive et Erhverv, som Foedre og Forfædre indtil flere hundrede Aar tilbage i Tiden have kjendt og benyttet, og som forskaffer ham en noget hoiere Priis for hans Træ, end han ellers