Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

686 kunde faae. Om Beboerne af de jordlose Huse og andre saakaldte Smaamænd ville vi ikke tale; thi dem tillader Fattigdom ikke at gjere noget Udvalg af Erhvervsmidler; deres tunge Lod er det, som Hvermand veed, at flide og flæbe for deres usle Livsophold, saalænge Kræfterne staae dem bi: naar Sygdom eller Alderdom indtræffer, er det deres endnu sørgeligere Lod, at ligge Fattigvæsenet til Byrde med Kone og Born. -For dem er da Træskomageriet en betydelig Kilde til Erhverv: ophorte denne Industri, vilde Tusinder af Menneffer styrtes i Elendighed. Men de unge Bonderkarle, de vælge Træskohaandværket af Tilboielighed; thi det giver dem langt ftorre Frihed, og ofte ogsaa storre Fortjeneste, end en Condition som Gaardskarl eller Avlskarl. Det ,er derfor faa særdeles vanskeligt at faae Dagleiere eller faste Tjenestefolk i de Egne, hvor dette Haand- værk ret trives; Enhver, der besidder nogen Færdighed i dette Arbeide, — og det giere de saagodtsom Alle, naturligviks i forffiellig Grad, — seer næsten med Foragt ned paa den afhængige Stilling, hvori en fast Tjenestekarl befinder sig. I Sammenligning med denne synes han at fore et Herrelevnet; han har ikke blot Søndagen til sin egen Raadighed, og det med langt storre Frihed end Tfenestekarlen, men ogsaa Mandagen er hails Hviledag; da holder han Fyraften og morer sig det bedste, han kan. Naar han kun leverer sin Huusbonde 40 Par Træskoe om Ugen, faer kan han forresten gjore og lade, hvad ham lyster; det hænder sig da ikke sjelden, at han morer sig saaledes om Mandagen, at han er bleven uskikket til Arbeide om Tirsdagen med, og saaledes har han da kun 4 Dage af Ugen tilbage, men, er han en ferm Arbeider, saa kan han nok i denne Tid præstere, hvad han er forpligtet til. Men det er ikke nok, at Træskokaclen har meget siorre Frihed end den almindelige Tjenestekarl: han fortjener ogsaa flere Penge; thi man kan i Gjennem- snit regne, ar han, foruden Kost oz Bolig hos Huusbonden, har 70—80 Rbd. i rede Penge om Aaret. Disse scette ham i Stand til at vise sig med storre Glands end hans Jævnlige, ikke blot i Klædedragt, men ogsaa ved at spendere og traclere. En solvbeslaaek Pibe og et Solv - Lommeuhr hore til de forste Lurusartikler, han anskaffer sig; en rund Filtehat, en blaa Klædes Klædning, enten med kort afffaaren Troie eller med langfljodet Frakke, ere Nodvendighcder,