Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
714 ikke tilstrækkelig til Husets Forbrug; der Manglende kjobes da især i Aarhuus. Om nu endog Lcerredsfabrikationen drives i en meget ringe Grad i Vesteregnen, saa kan man dog heller ikke sige, at den naaer nogen særdeles Hoide i de østlige Herreder, og det hverken hvad Qvantitet eller Qvalitet angaaer. Paa enkelte Undtagelser nær, hvilke vi ikke skulle glemme at udhæve, indskrænker denne huuslkge Industri sig næsten over hele Amtet til Frembringelsen af det i Huset Fornodne; men da nu uldne Varer ere Vesterboernes mest brugelige Toier, faa indseer man, at skjondt Formaalet i det Hele er det samme for hiin Production, maae dog dens Resultater være meget forskjellige, idet der nemlig i Dsteregnen maa tilvirkes langt mere Lærred eller „Lat", som det kaldes, end i Vesteregnen. Thi Husets Fornødenheder ere ikke saa let fyldestgjorte: det er ikke blot Mand og Born, som den stræbsomme Huusmoder skal skaffe Linned til, efterhaanden som de flide det af Kroppen, men i Al- mkndelighed ogsaa til Karle og Piger, thi paa de allerfleste Steder lonnes Tjenestefolkene for en Deel med Varer. Der maa derfor tilvirkes en ret anseelig Mængde Hor- og Blaarlcerred imellem Aar og Dag paa hver Gaard, og, naar vi desuagtet ovenfor have yttret, at denne Huusindustri, ikke engang hvad kvantiteten angaaer, staaer paa noget hoit Trin i de ostlige Herreder, saa fluide vi ikke have vovet denne Pttring, dersom ikke enkelte Egnes Exempler havde bragt os til den Overbeviisning, at der almindelkgviis kan udrettes mere i denne Retning, end der sædvanligt skeer. Men det vilde være ubilligt, at skære Alle over een Kam: i mangen en Gaard tilvirkes der saaledes ikke blot det fornodne Hor- og Blaarlærred til egen Brug, men af og til bliver ogsaa et Stykke (paa c. 50 Al.) tilovers til Salg, ja i de ringere Egne eller hos de fattigere Bonder, der beholdes kun Blaarlcerredet, hvorimod det meste Horlærred ved Salg paa Markederne gaaer over i Andres Hænder. Af en Deel Sammen- ligninger fremgaaer det Resultat, aten aarlig Tilvirkning af 200 Alen Lærred af begge Slags kan ansees for Middelproductkonen for de storre Bondergaarde, skjondt Forfatteren ogsaa har truffet Exempler paa en Tilvirkning af 300 Alen om Aaret, saasom hos Gaard- mand Jens Basse i Fregerslev. — Det er ret interessant at