Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

715 see, hvorledes en bestemt Green as Industrien kan vexle i Størrelse og Udbredelse til forfljellige Tider, hvorledes den kan være ligesom i en bølgende Bevægelse baade i Tiden og i Rummet. For at op- lyse dette, ville vi anfore, at, skjondt Huusfliden i Pastoratet: Frue- ring og Vitvet) nuomstunder slet ikke kan kaldes ubetydelig, tvært- imod er nok saa stor, som i de nærmest omgivende Sogne, har Lcerredsproductionen der tilforn dog været meget større, især i Virring By, hvortil Anledningen fortælles at være folgende: Virringerne vare, i Rytterdistrkcternes Tid, ligesom saamange Andre, hoveri- gjorende Bonder under Skanderborg Ladegaard; da kom Aaret 1767, Frihedens Sol straalede dem imode: Ryttergodset skulde sælges. Men hvorledes turde de vove at kjobe deres egne Gaarde ved Auctionen? Halvdelen af Kjobesummen ffulde udbetales strap og Halvdelen blive for stedse indestaaende i Eiendommene. Kunde Venderne nu end see Udveie til den forste Udbetaling, hvorledes skulde de da i Fremtiden kunne klarere Renterne af den paahvilende Heftelse? En saadan Byrde havde de ikke havt for; de kjendte den ikke, og frygtede den derfor desto mere. Og maatte de endelig ikke være forberedte paa, nt komme til at betale deres Gaarde dyrt? De vidste, at der vilde komme mange rige Liebhavere til Auctionen, og det Folk, som hellere vilde kjobe Bondergodset med Bonder og Samt, end de blotte Hecregaarde, uden Fæstegods, uden Hoveri. Vilde disse Pengemand da ikke ved deres Bud drive Gaardene op til en Hvide i Priis, som det langt vilde overstige Vendernes Evne at byde? — Alle disse Betænkeligheder ængstede de stakkels Folk, og gjorde dem modlose og vankelmodige. Men da satte Konerne Mod i dem; de bad dem for Alt i Verden ikke at lade sig overbyde; de forestillede dem, at Fremtiden nok vilde vise dem Udveie til at af- betale Renterne, — og Moendene fattede Mod, kjobte deres Gaarde og bleve frie. Hvilke vare da de Grunde, Bonderkonerne fremførte? ville Læserne sikkert spørge; hvorpaa byggede de deres Haab for Fremtiden? Hvilke Besparinger eller nye Erhvervsmidler havde de i Tankerne? — Sagen er nok værd at lægge Mærke til: De sagde, at der vilde spares ikke blot megen Tid, men ogsaa mange Penge, naar de fom deres egne Herrer ikke længer behøvede at skikke deres Karle