Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

tohjulet Vogn, som er befæstet tit en horizontal Stang, hvis ene Ende er forenet med den i Midten af Fordybningen lodret op- staaendc Pæl, medetts den ydre Ende er forsyttet med et lidet Hjul og trækkes rundt af en Hest, som gaaec ovenfor eller udenfor For- dybningen; i den lille Vogukasse sidder en Karl, som ved Hjælp af et der anbragt Spil og en Taille bevæger Vognen frem og tilbage paa den horizontale Stang, saaledes at Hjulene paa det Fuldkomneste gjeiuiemerlte Leermassen. Formningen skeer, gierne 2 Stene paa Gangen, i en Træramme, hvis ene Nand er staal- deflaaet, for at Stenene kunne afstryges glat. Efterat Steuene ere fuldkommen lufttørrede ved længere Tids Henliggen og gjentagne Vendiuger, stables de i Ovnen, indbragte igjennem en Sideaabning, som lukkes med en Blindmuur." Brændingen skeer helst med Torv, hvis man har dem i tilstrækkelig Mængde og af god Bonitet, men almindeligviis udfordres ved Slutningen af hver Brænding nogle Favne tort Træ, for at reenbrænde eller klare Stenene, som det hedder, o: for at rense dem for de Pletter, Torvenes mindre rene Flamme muligviis kunde have paaforl dem; selv hvor man brænder med Træ alene, og da bruger alt Slags Affald fra Skovrydningen, f. Ex. Rodder, Elle og deslige, er denne Forholdsregel nødvendig, naar man vil have smukke Varer. Efterat Brændingen er fuld- endt og Ovnen er tilstrækkeligt afkolet, udtages Stenene, og man finder da, at endeel af dem, der have været nederst i Ovnen, nærmest ved Indfyringerne, ere overbrændte ø: de ere blevne'glasserede paa Overfladen, og derfor uskikkede til Muurarbekde; et Par Tusinde Stykker derimod af de Dverste ere kun halvbrændte, og derfor af ringere Værdi end dem, der netop have faaet Hede nok, saa at de ere blevne matte, porose, klingende. De fleste Stene, der brændes i dette Amt, ere rode, dog kunne de almindelkgviis ved meget stærk Brænding blive gule; Farven hidrører nemlig alene fra Ierngehaltens forskjellkge Iltningsgrader. Mallinggaard i Skandrnp Sogn har en Teglovn, men den har staaet ubrugt i 4 Aar, og har aldrig været i synderlig god Drift. Det er ikke af Mangel paa Leer, at den er standset, thi deraf findes der Nok i en Grav tæt ved Ovnen, men den fattes Brændsel, da den tilhørende Torvemose ganske er opskaaren. — Til