Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

731 Erstatning for dette Teglværks Nedlæggelse er der opstaaet et andet ganffe i Nærheden, anlagt af Avlsmand Antoni af Skanderborg paa denne Byes Grund, imellem Hestehaven og Hsmosen. Vel ere de hidtil fuldforte 2 Brættdinger mislykkede, idet de brændte Stene, formedelst et flet Blandingsforhold af Materialierne, ikke have villet holde sammen, men Entrepreneuren vil fortsætte For- sogene. — Ikke bedre gik det Mads Dam af Bjertrup ved den forste Brænding i hans Teglovn, men han tænker ogsaa, ved gjen- tagne Prover at tilvejebringe en større Harmonie imellem Blandings- Ment. — Herr Baastrups Teglværk ved Rarenslund gav ham, især efter Illerup Byes Brand for nogle Aar siden, god Fortjeneste. Foruden Torv, som han har i rigelig Mængde paa egen Grund, bruger han ved hver Brættding en Favn Træ, som han kjober, da han ikke vil angribe sit lille Skovareal. Til Teglværkets Brug holdes 2 Heste. Prisen for de heelbrændte Steen er paa Stedet 8 Rbd. pr. Tusinde, og for de halvbrændte 6 Rbd. pr. Tusinde; Afsætningen ffecr med Lethed. - En anden Mand paa Illerup Mark har ifjor anlagt en Teglovn, men den har hidtil ikke gjort Herr Baastrup noget Afbræk, da den endnu ikke har leveret Andet en flette Varer. — Den ene af Sophiendal« Teglovne, der alene brænder med Træ, producerer i hver af Aarets 5 Brændinger 5000 Tagsteen, foruden 16000—18000 Muursteen. Til Hjælp ved Teglværkerne bruges 2 Par Stude. Priserne ere her paa Stedet 20 Rbd. pr. Tusinde af Tagstenene, 10 Rbd. pr. Tusinde af de heelbrættdte, og 7 Rbd. 3 Mk. pr. Tusinde af de halvbrcrndte Muursteen. — Ved Hcrrschendsgaves Teglovn, som ligger i den ene af Gaardens Skove, og hvor der ved hver Brænding tilsidst forbruges 4 Favne Træ, er Prisen paa de heelbrændte gule eller rode Stene 9 Rbd. pr. Tusinde, paa de halvbrændte 5 Nbd. 3 Mk. pr. Tusinde. — I Hørning betales derimod de bedste Muursteen med 10 Rbd. pr. Tusinde. Ved Rielsgaard i Tulstrup Sogn har tilforn en Teglovn været i Drift; den var Eierens eneste Ressource i de forsie vanske- lige Aar, efterat han var kommen til Gaarden, men blev nedlagt i 1836 af Mangel paa Afsætning. Men nu, da den nye Hoved- landevei over Silkeborg, som rimeligviis kommer til at gaae tæt