Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
744 der ofte sidder smaa, men tydeligt udviklede Kalkspathcrystaller i Mængde, men de ere ogsaa rigeligt udstyrede med Drypsteenstapper af crystallinisk Kalk, afsatte ved den kalkforende Vædffes Neddrypning i det hule Rum, og derfor baade nedhængende fraoven (Stalaktit) oz opstaaende fra Bunden af (Stalagmit). Disse Drypstene give det indvendige Rum et ganske eiendommeligt Udseende; de forekomme i mange forskjellige Dimensioner, almindeligst som tynde, massive eller hule Stilke, der have veludviklede Kalkspathcrystaller paa Enden, dersom de sidde frit, men mange af dem, især i de laveste Huul- heder, forbinde som smaa Soiler Loftet med Gulvet. Naar vi nu tilfoke, at Sandet og Sandstenen ikke sjelden indeholde Levninger af Froer, idet disse Dyrs smaa Been forekomme, rigtignok som oftest i næsten knuust Tilstand, klumpeviks hist og her i Massen, saa troe vi at have sagt det Meste, som kunde interessere at vide om denne Kalkudvikling. Men et andet Sporgsmaal bliver der at besvare, især i et Skrift af oeconomisk Tendens, det er: om disse Stoffer kunne anvendes til Nytte. Skjondt det er Forfatteren umuligt at afgive nogen sikker Dom i denne Sag, da Banken ikke er undersøgt i en videre Strækning ved Gravning paa flere Steder, saa troer han dog at burde anføre, at, om eild Sand- stenene kunne finde en hensigtsmæssig Anvendelse som Bygnings- mareciale, saa vil Kalken, naar den ikke forekommer i betydeligt storre Mængde, end den, hvori den har aabenbaret sig paa hunt ene Sted, ikke kunne afbenyttes til Brænding i det Store, thi Massen vil langtfra ikke forfin ae til stadigt at „bespise" en Kalkovn: til en enkelt Brænding, leilighedsviis og i det Smaa, kan den derimod være meget tjenlig. Til Slutning af dette Stykke skal Forfatteren kun gjore op- mærksom paa, at der i Teglovnen ved t-Tebel By brændes Kalk, der tilfores fra det nordlige Ivlland, og efter Brændingen sælges for 10 Mk. pr. Td. Steenkalk. 5. Iernudsmeltning. Denne Overskrift lover mere, end den holder. Her vil nemlig ikke blive Tale om Smeltehytter, som nufortiden findes i Amtet, men kun om saadanne, som have existeret og som mulkgviis engang