Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
ville fremstaae paany. — Der var en Tid, omtrent i Midten af det forrige Aarhundrede, da man her i Landet var betagen af et Slags fix Idee om ædle og uædle Metallers Forekomst i det egent- lige Danmark. Man troede at have fundet Solverts hist, at have opdaget Kobber her og Bly der, og man lovede sig Guld og grønne Skove af alle disse Herligheder i Fremtiden, men Fremtiden bragte ikkun Overbevisningen om, at alle hine sangvinske Forhaabninger vare byggede næsien i bogstavelig Forstand paa Sand. Naar man undtager nogle Smuler gedigent'Kobber, Kobberkies og Blyglands paa Bornholm, hvilke, saavidt det lader, endog ere opdagede i en langt nyere Tid, findes i Danmark ingen af de almindeligt bruge- lige Metaller eller deres Malme, undtagen Jernmalmen. At denne Malm i gamle Tider er bleven benyttet til Iernudsmeltning, derpaa har man mange Beviser, ikke blot i ældre Documentcr, men ogsaa i flere Levninger fra hine Tider, og det synes, som om Udsmelt- ningerne ikke ere stete i det Store, men derimod i smaa Qvantiteter, endog af Bonder, forsaavidt Nogen havde Jernmalm paa egen Grund. Man finder nemlig i gamle Mageskifter, Skjoder og Fæstebreve, fra Christian den Tredies Tid, ja eet endog fra 1503, fra Kong Hans's Tid, at iblandt de Naturalier, som Bon- derne skulde udrede i Landgilde, undertiden nævnes Iernkloder; ogsaa Arent Berntsen fortæller om et Mageskifte, som Christian IV foretog med en Bondegaard i Gladsaxe Sogn, i Omegnen af Rjobeiihavn, imod en anden Bondegaard, hvoraf der blandt Andet svaredes i Landgilde: Humle og Jern. Af synlige Levninger, der vidne om Jernets Udsmeltning i Fortiden, fandtes endnu til Pontoppidans Tid paa flere Steder af Jyllands Heder Spor af Masovne til denne Brug og hyppige Jernflakker (hvilke kunne findes endnu), og Apotheker Steuben, som bereiste en Deel af Jylland 1758, fandt ved Drabs Dy og ved Bredden af den nærliggende Indso en betydelig Mængde Jernflakker, medens Egnens Bonder endydermere fortalte ham, at der i forrige Tider havde staaet en Smelteovn. Ja, man er endog ikke utilboielig til at troe, at disse Udsmeltninger have fundet Sted i en saadan Mængde, skjondt kun Lidt ad Gangen, at der ved deres Forbrug af Brændsel er gjort de forste Skaar i Landets tidligere, mægtige Skove. —