Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ville fremstaae paany. — Der var en Tid, omtrent i Midten af
det forrige Aarhundrede, da man her i Landet var betagen af et
Slags fix Idee om ædle og uædle Metallers Forekomst i det egent-
lige Danmark. Man troede at have fundet Solverts hist, at have
opdaget Kobber her og Bly der, og man lovede sig Guld og grønne
Skove af alle disse Herligheder i Fremtiden, men Fremtiden bragte
ikkun Overbevisningen om, at alle hine sangvinske Forhaabninger
vare byggede næsien i bogstavelig Forstand paa Sand. Naar man
undtager nogle Smuler gedigent'Kobber, Kobberkies og Blyglands
paa Bornholm, hvilke, saavidt det lader, endog ere opdagede i en
langt nyere Tid, findes i Danmark ingen af de almindeligt bruge-
lige Metaller eller deres Malme, undtagen Jernmalmen. At denne
Malm i gamle Tider er bleven benyttet til Iernudsmeltning, derpaa
har man mange Beviser, ikke blot i ældre Documentcr, men ogsaa
i flere Levninger fra hine Tider, og det synes, som om Udsmelt-
ningerne ikke ere stete i det Store, men derimod i smaa Qvantiteter,
endog af Bonder, forsaavidt Nogen havde Jernmalm paa egen
Grund. Man finder nemlig i gamle Mageskifter, Skjoder og
Fæstebreve, fra Christian den Tredies Tid, ja eet endog fra
1503, fra Kong Hans's Tid, at iblandt de Naturalier, som Bon-
derne skulde udrede i Landgilde, undertiden nævnes Iernkloder;
ogsaa Arent Berntsen fortæller om et Mageskifte, som Christian IV
foretog med en Bondegaard i Gladsaxe Sogn, i Omegnen af
Rjobeiihavn, imod en anden Bondegaard, hvoraf der blandt Andet
svaredes i Landgilde: Humle og Jern. Af synlige Levninger, der
vidne om Jernets Udsmeltning i Fortiden, fandtes endnu til
Pontoppidans Tid paa flere Steder af Jyllands Heder Spor
af Masovne til denne Brug og hyppige Jernflakker (hvilke kunne
findes endnu), og Apotheker Steuben, som bereiste en Deel af
Jylland 1758, fandt ved Drabs Dy og ved Bredden af den
nærliggende Indso en betydelig Mængde Jernflakker, medens Egnens
Bonder endydermere fortalte ham, at der i forrige Tider havde
staaet en Smelteovn. Ja, man er endog ikke utilboielig til at troe,
at disse Udsmeltninger have fundet Sted i en saadan Mængde,
skjondt kun Lidt ad Gangen, at der ved deres Forbrug af Brændsel
er gjort de forste Skaar i Landets tidligere, mægtige Skove. —