Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

66 stærke og arbeidsfore, maae sidde med Hænderne i Skjodet og lade sig ernære af deres Medmennesker, af Mangel paa Arbeide; tvært- imod findes der i de fleste Egne Trang til Arbejdere, og det er paa mange Steder endog særdeles vanskeligt, især for de større Gaardes Besiddere, at opdrive de fornodue Arbeidskrcrster til Ivcerk- scettelsen af saadanne A'gricultur - Foretagender, hvortil Gaardenes faste Folkehold er utilstrækkeligt. Mest folelig er denne Mangel paa Daglciere i de vestlige Egne af Amtet, thi de fleste arbejdsdygtige Mennesker soge fra disse magre, tyndtbefolkede Districter imod Dsten til de frugtbare, tcetbebygged'e Egne, hvor en Mængde af Herregaarde og andre større Gaarde tilbyder dem rigeligt Erhverv, og dog er det endnu langt fra, at de osilige Herreder ere overfyldte med Arbejdere. Men ved disse hyppige Udvandringer fra Hjemmet lider Vesteregnen i flere Henseender, ikke blot directe derved, at den maa savne saa stor en Sum af Arbejdskrafter, idet der ofte ikke blive Flere tilbage end dem, der nødvendigt udfordres til Gaardens Drift, hvilke ikke sjelden indskrænke sig til Gamle og Born, men ogsaa indirecte, da Savnet af de yngre, kraftige og virksomme Mænd, af hvilke man snarest kunde vente Forbedringer i Agerbruget udforte, er een af de medvirkende Aarsager til, at Agriculture« der endnu staaer paa saa lavt et Udviklingstrin. Hvad nu Dagleien angaaer, da skulde man let være tilboieli'g til at troe, at den i Vesteregnen, hvor Gaardene ere ringere. Ager- bruget ufuldkomnere, Fornødenhederne færre, maarte staae betydeligt lavere end i de østlige Herreder, men dette finder saagodlsom flet ikke Sted — en Omstændighed, der maa udledes af den nysom- talte almindelige Udvandring af det arbeidsfore Mandskab. Vi kunne naturligviis her ikke gaae ind paa alle de Smaaforskjeliigheder i Arbejdernes Lonning, som fremkaldes af mange, tildeelS tilfældige, locale Omstændigheder; vi indskrænke os derfor kun til at anføre Folgende. Bønderne give i Almindelighed deres Daglciere Kosten tilligemed Penge, hvilket derimod ikke finder Sted hos Mcend uden- for Bondestanden, ikke heller hos mange Bonder. Dagleien er i Host og Slæt scedvanligviis noget større end ellers, hvilket ogsaa gjælder om enkelte mere anstrengende Arbeider, saasom Grøftegravning og Mergelkastning, men disse udfores som oftest pr. Accord. Om