Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
67 Sommeren er Dag lei en altid meget høiere, end om Vinteren, ikke sjelden dobbelt faa hoi. Paa Huusbondentt Aosk, om Sommeren, er Daglejen for almindelige Markarbejder 1 Mark for et Mandfolk og 8—12 Sk. for et Lvindfolk, men i Host og Slæt sliger den gjerne til 20 a 21 Sk. for et Mandfolk og 16 Sk. for en „Hostmo"; om Vinteren derimod synker den ned til 10 a 12 Sk. for Mandfolk, og for O.vindfolk har man da ingen Brug. Som en Egn, hvor Daglejen er paafaldende lav, skjondt i Begreb med at stige, skulle vi kun udhæve Pastoratet tlbn og Underup; thi her belober den kun 10 a 12 Sk. om Sommeren, men i Host og Slæt 1 Mark, og om Vinteren kun 6 å 8 Sk. — Alt paa Huus- bondens Kosi; denne Omstændighed hidrorer rimeligviis mest fra den ringe Udvikling, Agerdyrkningen i dette Pastorat har naaet, og fra Gaardenes almindeligviis ringe Størrelse, som sjelden gjor frem- med Arbeidshjcelp fornoden, thi, omendskjendt der er en temmelig stor Mængde Huusmænd i disse Sogne, og man saaledes kunde fristes til at troe, at den store Concurs af Arbejdere var Skyld i Daglejens lave Stand, er der dog snarere Mangel paa Daglonnere, efterdi de Fleste soge Arbeide i andre Egne. Paa Arbejderne« egen Rost varierer Dagleien om Sommeren imellem 21 Sk. og 2 Mark for et Mandfolk og 16 oa 21 Sk. for et Fruentimmer, nien om Vinteren synker den gjerne ned til 20 Sk. for et Mand- folk; ved Hovedgaarden Mattrup gives der en stadig Daglon af Sk. fra Mai til November, og 20 Sk. den øvrige Tid af Äaret, paa Arbcidernes egen Kost. Ligesom den større Trang til Arbejdere i Hostens Tid bevirker en Stigen af Dagleien, saaledes er dette i en endnu hoiere Grad Tilfældet med Napshosten. Men -liapsavlen i det Store indskrænker sig, som det Folgende vil vise, kun til nogle af de betydeligere Gaarde, som eies af Mænd uden- for Bondestanden, og til endeel Hovedgaarde. Her bliver da Raps- hosten Anledning til en særegen Festlighed, og, for ret at fortne ^rbeidet, er Dagleien ogsaa en Deel hoiere, end sædvanligt. Saa- les gives Tærskerne indtil 3 Mark, Skeererne 2 Mark og Op- samlerne, der gjerne ere Qvindfolk, 24 Sk. — Alt paa deres egen men dog med et rigeligt Tractement af Brændeviin og Dl. 5*