Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Gaardens Besætning. 95 Juletid turde man vove at hente dem hjem, udmagrede og forsultne, for ved saa knapt og magert Foder som muligt at holde dem i Live Vinteren over, til de atter ved For- aarstide kunde komme ud og sulte lidt mindre end om Vinteren. Hvilke Kræfter Hestene skulde faa, og hvilket Udbytte Køer, Faar og Svin kunde give ved en saadan Behandling, kan man let forstaa. De ældste og daarligste Heste var man naturligvis mindst nænsom over, og der var mange Egne, hvor disse aldrig kom i Stald, men blev jagede ud paa Marken eller i Skovene for at hentes ind, naar man havde Brug for dem. Det var »Udgangsøgene«. — Paa Fyn i det mindste havde man saa at sige i hver Gaard et »Gaardøg«. Det var altid en gammel, udlevet Hest, der ikke længere kunde arbejde. Den kom aldrig i Stald, dertil var den uværdig; den havde sin Krybbe i Porten, og der fik den saa knap Føde som muligt. Den blev først og frem- mest brugt af Drengen til i Vintertiden at »ride til Svin« paa hver Morgen, og dernæst blev den brugt af alle Gaardens Folk baade Mænd og Kvinder, naar disse skulde et eller andet Sted lien og af en eller anden Grund ikke gad gaa. Naar de da kom til deres Bestemmelsessted, bandt de Grimeskaftet om Halsen paa den og lod den finde Vejen hjem selv. Der, hvor de havde været, laante de saa atter det Steds Gaardøg at ride tilbage paa for igen at slippe det, naar de kom hjem. Traf en vejfarende paa et saadant frit- gaaende Gaardøg, var det meget almindeligt, at de benyttede det, saa længe de havde Lyst, eller red paa det saa længe, til det stakkels Dyr styrtede og saaledes fik Ende paa sine Lidelser. Af Køer holdt Bønderne i den Tid ikke mange, hvad der tydelig ses af Skiftebrevene og- Fæstebrevene fra den Tid; og de faa, der holdtes, fik en meget knap Føde. De fleste Steder maatte de Vinteren igennem nøjes med lidt Halm, fordi Hestene skulde have Høet. Naar saa det paa nogen Maade var muligt, blev de slupne ud, først i Skoven, hvis der hørte en saadan til Byen, ellers paa Overdrevet, hvor de ogsaa fik deres Sommerføde; naar Sæden var høstet,