Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Svin. Gæs. Kalkuner. 97 Grisesøeme maatte man altid tage i Hus om Vinteren. I Skovene, naar det var et godt Oldenaar, levede de højt af den nedfaldne »Bog« eller »Olden«, og naturligvis har de ligesom Vildsvinet ogsaa oprodet og fortæret en Del tor- skellige Rødder og lignende. Men blev Vinteren stræng, maatte man hjælpe dem til lidt Føde, og det blev mange Steder et af Tjenestedrengens værste Arbejder »at ride til Svin«. Hver Morgen før Davretid maatte lian ud til Hest med en Pose Sædaffald. Han skulde da først finde Svinene og dernæst passe paa, at ikke andre Svin aad denne Føde fra dem. Svinene blev ikke fede ved denne Behandling; 32—64 Pund regnedes den Gang for den almindelige Vægt, men havde man høstet saa godt, at man kunde holde dem hjemme Vinteren over i Svinehuset, saa de kunde blive »hjemmefedede« — »Boelsvin« —, da kunde de naa indtil den dobbelte Vægt. Gees og enkelte Steder ogsaa Kalkuner gav ofte Bonden en meget nødvendig lille Pengeindtægt. Ogsaa Antallet af gamle Gæs var bestemt for hver Bymand, medens Gæs- lingernes var ubestemt. Gæssene krævede lidt more Pas- ning end Faarene, thi de maatte vogtes hele Sommeren igennem, for at Ræven ikke skulde tage for mange; nogle tog han altid. Til at vogte dem lejedes i Regelen en »Gaase- pige«, og om Aftenen ved Solnedgang drev hun dem alle ind i et dertil paa Marken indrettet Hus, hvorfra hun atter lukkede dem ud tidlig om Morgenen. Det var en stræng Tjeneste at være Gaasepige. Gæssene er vanskelige at passe paa, det ved enhver, der har prøvet det; hun maatte være ved dem, liv ordan Vejret var, og Ilendes Løn var ligefrem ussel. Kosten fik hun paa Omgang hos Bymændene og Lønnen bestod som öltest i to Par Træsko, to Pund Uld og Blaarlærred til to San’ko. Det var ogsaa kun de fattigste halvvoksne Piger, som vilde paatage sig dette Arbejde. 7