Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

98 Den danske Bondes Trældom og Frihed. Klædedragten. Det er en stor Fejl at tro, at der nogensinde har eksisteret en virkelig Nationaldragt. Fremtræder tidligere Bondestandens Dragter forskellige fra Borgernes og Adelens, da beror dette paa, at de ikke har kunnet evne at benytte de samme Stoffer, men endnu mere paa, at Bondestanden har optaget Moderne — rigtignok med lidt Forandring paa Grund af den større Fattigdom — længe efter, at de andre har aflagt dem. Endnu den Dag i Dag er det samme Tilfældet, men den større Velstand og navnlig den saa uendelig lettere Forbindelse har gjort Forskellen mindre i Øjne faldende. I øvrigt er Oplysningerne om Bondens Klædedragt i ældre Tider ikke overordentlig rige, og der skal af den Grund kun dvæles lidt ved Klædedragten i forrige og Be- gyndelsen af dette Aarhundrede, da vi gennem den ogsaa faar et lille Bidrag til Billedet af Livet under Stavns- baandet. Mandene bar til Hverdagsbrug en Tophue, graa med rød ulden Kant eller hel rød. Paa Rejser, eller naar de skulde til Købstaden, en Kabuds af Skind med Klapper, som kunde bindes ned over Ørene. T Kirke og i det hele til Stads brugtes i en stor Del af forrige Aarhundrede en bredskygget Filthat, hvorpaa Skyggen var bundet op paa de tre Sider; senere afløstes denne af en høj Uldhat, der havde forskellig Form, efter som Moden havde vekslet; denne Hat var endnu langt ned i Fyrrerne et yndet Gemme- sted for Urtekramvarer og lignende, som Husmændene købte i Byen. Parykker har aldrig været brugt af vore Bønder, derimod havde omtrent ved 1800 flere, der vilde være lidt finere paa det, begyndt at bruge Haaret flettet i en Pisk; i Regelen bares Haaret langt, hængende ned over Skuldrene, og denne Skik holdtes endnu langt ned i Fyrrerne af flere ældre Bønder. Uldne Indertrøjer og linnede Skjorter kom forholdsvis