Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Mf&ndenes Klcadedragt. 99 tidlig i Brug. Over dem havde man en Brystdug, hvad vi nu kalder en Vest. Til Stads og i Kirke var Bryst- dugen oftest »høj strib et«, det vil sige grøn- og rødstribet; til Rejser var den »lavstribet« o: hvid- og grønstribet, eller hvid- og rødstribet. Brystdugen havde en smal, opstaaende Krave, et Overfald over Brystet, og bagtil endte den i to Snipper. Der var to Rækker Knapper enten af Sølv eller af et sølvlignende Metal; den sidste Slags kaldtes i Alminde- lighed »Sølvmønsters Knapper« Over Brystdugen bares Koften eller Trøjen. Den kunde ogsaa være højstribet eller lavstribet, havde to Snipper lidt længere end Brystdugens, opstaaende Krave og to Rader Sølv- eller Sølvmønsters Knapper. Til Hverdag brugtes en Skindtrøje af Lamme- eller Faareskind. Først henved 1830 afløstes den af Stumptrøjen med nedfaldende Krave. I Stedet for Trøjen og særlig af ældre, velhavende Bønder brugtes til Stads Langtrøjen eller Kjolen. Den var af Vadmel, i Regelen graa eller bl aa, med kort Liv og Skøder saa lange, at de naaede til Anklerne. Ogsaa den havde opstaaende Krave, men kun 1 Række Sølvknapper. Imellem 1820 og 1830 begyndte Frakken med ombøjet Krave, 2 Rækker Knapper og ikke fuldt saa lang, at for- trænge den. Benklæderne ni\y i den her omhandlede Tid Knæben- klæder af Faareskind eller til Stads af Hjortelæder; senere brugte man dem af hvidt Vadmel. De blev bundne eller knappede nedenfor Knæet, og Baandet var fastholdt ved et lille Sølvspænde. 3—4 smaa Knapper prydede Ydersiden nede ved Knæet. Meget velhavende Bønder brugte ogsaa Stadsbenklæder af Klæde eller Fløjl. Strømperne var lange, til op over Knæet, og blev bundne nedenfor dette med et farvet Baand, som var lavet paa en noget lignende Maade som det nuværende hæklede Arbejde. De jydske »Stunthoser«, Strømper uden Fod, som ved en Læderrem under Foden holdes fra at glide op, kendtes ikke paa Øerne. 7*