Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

106 Den danske Bondes Trældom og Frihed. kunne søge efter dem med Held. Dette Held var ikke altid lige stort, og var Søgningen efter Køerne meget be- sværlig, saa var det Ellekongen eller Troldtøj, der havde skjult Køerne for at drille Pigerne. Men længere ud paa Sommeren maatte Kvæget i Udmarkerne, og det kunde ofte være en Milsvej fra Byen; det hændte da ikke saa sjældent, at Pigerne først ved Middagstid kom til Byen fra Malk- ning. Var de heldige især Søndagaftnerne med at finde Køerne, saa tog Pigerne sig gærne lidt Erstatning for det trælsomme daglige Slid ved en lille Leg. Men i Høstens Tid, og navnlig i Rughøsten, da var der mange Nætter, hvor Pigerne saa at sige ikke fik Søvn. Høst- dagene, enten det var paa Hovmarken eller paa Bymarken, maatte Pigerne være tilbage fra Morgenmalkningen, inden Solen stod op. En Time efter Solopgang gik nemlig »By- hornet«, og Folk samledes paa »Bystævnet«, den ofte med Sten indhegnede Plads i Byen, hvor Bymændene mødtes for at forhandle deres Bysager. Herfra fulgtes de ad i Marken, Mænd og Karle med »Mejereder«, Piger og Drenge med River. Saa arbejdedes der rask hele Dagen ofte til efter Solnedgang, især paa Fyen ved Rughøsten, hvor det er en gammel Skik, at hele Rugmarken skal mejes og bindes paa én Dag. Naar det sidste Neg var bundet, satte Mændene og Karlene dem sammen, medens Pigerne, trætte som de var, maatte til Udmarkerne for at malke. Det blev da ofte over Midnat, inden de kom hjem og fik den tarvelige Nadver, en Skefuld Grød af Boghvedemel, medens Kosten hele Dagen igennem fra Davre til Nadver kun havde bestaaet i et Stykke Havrebrød, en Skive Ost og noget tyndt ØL Naar Ævret kom, blov det Pigernes letteste Tid med Malkningen, men dot varede ikke ret længe. I Vintertiden havde Kvinderne ikke mindre Arbejde. Naar den nødvendige daglige Gærning i Huset var tilende- bragt, og naar Nadveren var spist, saa var der endnu meget at gøre. Man tilvirkede jo som Regel selv sine Klæder, eller i det mindste Garnet, som skulde bruges