Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
Brødrene Reventlow. 141 andre Arbejder ikke lod ham Tid til at deltage i i det enkelte. Do egentlige Bærere af de nye Ideer var to af Landets største Godsejere, Greverne Kristian og Ludvig Reventlow, og en borgerlig, Kristian Colbjørnsen. De to første hørte til en oprindelig holstensk, senere dansk Adelsslægt, som omtales allerede i det 13de Aar- hundrede. De havde væsentlig faaet deres Uddannelse ved tyske Universiteter, særlig i Leipzig, og var der bleven stærkt paavirkede af hele den nyere Bevægelse, og begge havde de tidlig faaet Øjnene op for, hvilken Betydning en forbedret Skoleundervisning vilde have for den kommende Slægt. Rejser i Frankrig og England havde senere ud- viklet dem i praktisk Retning, og netop derved blev de i Stand til at virke ganske anderledes for deres store Maal. Den ældste af Brødrene, Kristian Ditlev, født 11. Marts 1748, kom allerede 1775 ind paa Embedsbanen som De- puteret i Økonomi- og Commerce-Kollegiet, men under Guldbergs Styrelse synes han at være bleven skudt lidt til Side. Baade han og Broderen Johan Ludvig hørte til de sammen- svorne, der hjalp Kronprinsen til at overtage Regeringen, og 1789 blev han Præsident i Rentekamret, hvorved han fik Overtilsynet med hele Landvæsenet, men allerede fra 1784 havdo han været et af de ivrigste Medlemmer af den Kommision, der skulde ordne Fæsternes og Husmændenes Stilling paa Krongodset i Kronborg og Frederiksborg Amter. Men han fik desuden Lejlighed til at udvide sine Forbed- ringer til Laaland og Odsherred og dertil sørge for, at Hoveriet paa de private Godser ikke blev forøget, og at Husmændene ved Udskiftningen ogsaa fik nogen Jord. Han var et sjældont varmt og dybt Gemyt, hvis Menneske- kærlighed ikke blot var Ord men Handling, og han var tilligo en oprigtig Fredsven, der ønskede al Krig afskaffet. Hans Blik for Danmarks militære Magt var sundt og klart: »Danmark har ikke Magt til at bygge en eneste Fæstning, og skal heller ikko have dot«. Han var meget religiøs og læste daglig i Bibelen og forskellige Andagtsbøger, med alt