Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Brødrene Reventlow.
141
andre Arbejder ikke lod ham Tid til at deltage i i det
enkelte.
Do egentlige Bærere af de nye Ideer var to af Landets
største Godsejere, Greverne Kristian og Ludvig Reventlow,
og en borgerlig, Kristian Colbjørnsen.
De to første hørte til en oprindelig holstensk, senere
dansk Adelsslægt, som omtales allerede i det 13de Aar-
hundrede. De havde væsentlig faaet deres Uddannelse ved
tyske Universiteter, særlig i Leipzig, og var der bleven
stærkt paavirkede af hele den nyere Bevægelse, og begge
havde de tidlig faaet Øjnene op for, hvilken Betydning en
forbedret Skoleundervisning vilde have for den kommende
Slægt. Rejser i Frankrig og England havde senere ud-
viklet dem i praktisk Retning, og netop derved blev de i
Stand til at virke ganske anderledes for deres store Maal.
Den ældste af Brødrene, Kristian Ditlev, født 11. Marts
1748, kom allerede 1775 ind paa Embedsbanen som De-
puteret i Økonomi- og Commerce-Kollegiet, men under
Guldbergs Styrelse synes han at være bleven skudt lidt til Side.
Baade han og Broderen Johan Ludvig hørte til de sammen-
svorne, der hjalp Kronprinsen til at overtage Regeringen,
og 1789 blev han Præsident i Rentekamret, hvorved han
fik Overtilsynet med hele Landvæsenet, men allerede fra
1784 havdo han været et af de ivrigste Medlemmer af den
Kommision, der skulde ordne Fæsternes og Husmændenes
Stilling paa Krongodset i Kronborg og Frederiksborg Amter.
Men han fik desuden Lejlighed til at udvide sine Forbed-
ringer til Laaland og Odsherred og dertil sørge for, at
Hoveriet paa de private Godser ikke blev forøget, og at
Husmændene ved Udskiftningen ogsaa fik nogen Jord.
Han var et sjældont varmt og dybt Gemyt, hvis Menneske-
kærlighed ikke blot var Ord men Handling, og han var
tilligo en oprigtig Fredsven, der ønskede al Krig afskaffet.
Hans Blik for Danmarks militære Magt var sundt og klart:
»Danmark har ikke Magt til at bygge en eneste Fæstning,
og skal heller ikko have dot«. Han var meget religiøs og
læste daglig i Bibelen og forskellige Andagtsbøger, med alt