Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
142 Den danske Bondes Trældom og Frihed: hvad der hed kirkelige Dogmer hadede han, fordi de bragte Menneskene til at forkætre hverandre. 1808 blev han Statsminister, men tog 1813 sin Afsked og levede fra den Tid at til sin Død 11. Okt. 1827 paa sit Gods Kristianssæde paa Lolland. Her var han lige til det sidste optaget af i stort og smaat at forbed ro og op- hjælpe Godsets Tilstand, og endnu lever mangt et Minde om, hvorledes »den gamle Eksellence« gik om i Gaarde og Huse og besøgte Skolerne, overalt seende skarpt efter, raadende, irettesættende, rosende, alt efter Omstændighederne, men altid i Kærlighed. Den yngre Broder, Johan Ludvig, var ogsaa Deputeret i Kollegierne og virkede sammen med Broderen i Nord- sjælland , men han traadte ikke saa meget frem som Broderen og indskrænkede særlig sin Virksomhed til Ba- roniet Bralietrolleborg paa Fyn, som han overtog 1777. Ret straks efter sammenkaldte han Godsets Bønder, frem- satte for dem de Grundsætninger, han vikle følgo ved Godsets Styrelse, formanede dem til Lydighed, Troskab og Flid, og lod dem derpaa ødelægge Træhesten, Skampælen, den spanske Kappe og de andre Strafferedskaber. Saa be- gyndte han af al Kraft at tage fat paa Udskiftningen og Udflytningen af Gaardene, at udlægge Jord til Husmændene, og endelig overdrog lian ved en særegen Højtidelighed Bønderne Arvefæste paa dores Gaarde. — Skolevæsenet laa ham frem for alt paa Hjærte. Derfor opforto han ny Skole- bygninger, som man aldrig havde set Magen til, og sørgedo for en meget betydelig udvidet Undervisning. Skoleprøv- erne foretoges med særlig Højtidelighed, de holdtes paa Herregaarden i Grevens og Grevindens Nærværelse, Børnene blev beværtede paa forskellig Maade, fik Lov til at lege i Haven, og ofte deltog Groven og Grevinden i dores Lege. Kristian Colbjornsen nedstammede fra den frederiks- haldske Købniandsslægt, der er bleven saa bekendt vod dens Deltagelse i Byens Forsvar i Svenskekrigen 1716. Han var født paa en Gaard i Akerslms Amt 29. Januar 1749, blev Student fra Kristiania Skole, og tog juridisk