Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
Den danske Bondes Trældom og Frihed:
hvad der hed kirkelige Dogmer hadede han, fordi de bragte
Menneskene til at forkætre hverandre.
1808 blev han Statsminister, men tog 1813 sin Afsked
og levede fra den Tid at til sin Død 11. Okt. 1827 paa
sit Gods Kristianssæde paa Lolland. Her var han lige til
det sidste optaget af i stort og smaat at forbed ro og op-
hjælpe Godsets Tilstand, og endnu lever mangt et Minde
om, hvorledes »den gamle Eksellence« gik om i Gaarde og
Huse og besøgte Skolerne, overalt seende skarpt efter,
raadende, irettesættende, rosende, alt efter Omstændighederne,
men altid i Kærlighed.
Den yngre Broder, Johan Ludvig, var ogsaa Deputeret
i Kollegierne og virkede sammen med Broderen i Nord-
sjælland , men han traadte ikke saa meget frem som
Broderen og indskrænkede særlig sin Virksomhed til Ba-
roniet Bralietrolleborg paa Fyn, som han overtog 1777.
Ret straks efter sammenkaldte han Godsets Bønder, frem-
satte for dem de Grundsætninger, han vikle følgo ved
Godsets Styrelse, formanede dem til Lydighed, Troskab og
Flid, og lod dem derpaa ødelægge Træhesten, Skampælen,
den spanske Kappe og de andre Strafferedskaber. Saa be-
gyndte han af al Kraft at tage fat paa Udskiftningen og
Udflytningen af Gaardene, at udlægge Jord til Husmændene,
og endelig overdrog lian ved en særegen Højtidelighed
Bønderne Arvefæste paa dores Gaarde. — Skolevæsenet laa
ham frem for alt paa Hjærte. Derfor opforto han ny Skole-
bygninger, som man aldrig havde set Magen til, og sørgedo
for en meget betydelig udvidet Undervisning. Skoleprøv-
erne foretoges med særlig Højtidelighed, de holdtes paa
Herregaarden i Grevens og Grevindens Nærværelse, Børnene
blev beværtede paa forskellig Maade, fik Lov til at lege i
Haven, og ofte deltog Groven og Grevinden i dores Lege.
Kristian Colbjornsen nedstammede fra den frederiks-
haldske Købniandsslægt, der er bleven saa bekendt vod
dens Deltagelse i Byens Forsvar i Svenskekrigen 1716.
Han var født paa en Gaard i Akerslms Amt 29. Januar
1749, blev Student fra Kristiania Skole, og tog juridisk