Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Kr. Colbjørnsen. 143 Embedseksamen ved Københavns Universitet. Han havde altid følt sig ti I trukken af Sagforervirksomhoden, og allerede 1773, kun 24 Aar gammel, blev han Højesteretsadvokat, og 1780 Kammeradvokat. Men allerede 1785 maatte lian af Helbredshensyn søge sin Afsked som Advokat og levede siden paa sin Landejendom. Dog et Aar efter blev hans storo Evner atter tagne i Brug som Medlem af Landbo- kommissionen. 1787 blev lian Assessor i Højesteret, 1789 General prokurør, i hvilken Stilling han forbedrede Rets- plejen paa mange Punkter, 1804 Justitiarius i Højesteret og døde i denne Stilling 17. Dcbr. 1814. Han havde i Kampen for Bondens Frihed staaet sammen med Reverdil og Oeder og saa i Frederik den fjerdes Ophævelse af Vornedskabet en Bestemmelse, der ulovlig var bleven over- traadt ved det senere Stavnsbaand. Han var en frisindet Mand, Hader af alle Fordomme og Stands-Særrettigheder, en varm og begejstret Forkæmper for det, han ansaa for Ret. I November 1784 blov den ny Landbokommission nedsat, og den tog straks fat paa Arbejdet med al den Kraft, man kunde vente, naar do to Brødre Reventlow og Clir. Colbjørnsen var Medlemmer af den; men naturligvis blev dens Virksomhed modarbejdet af mange Godsejere, deriblandt endog af to Ministre, Gehejmeraaderne F. K. Rosenkrands og Schack-Rathlou. Et Hovedpunkt, det gjaldt om at faa ordnet, var Bondens retslige Stilling, lian maatte sikres mod alle de Vilkaarligheder, han havde været udsat for, og snart kom Kommissionen til at drage andre Spørgsmaal med ind under Behandlingen: Hoveriet, Tienden og Stavnsbaandet. I Juli 1786 talte Kr. Reventlow med Kronprinsen og gav ham en Fremstilling af Bondens ulykkelige Tilstand, men lod samtidig til at være bange for at gaa for rask frem. Da svarede Kronprinsen: »Mig forekommer det