Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kr. Colbjørnsen. 143
Embedseksamen ved Københavns Universitet. Han havde
altid følt sig ti I trukken af Sagforervirksomhoden, og allerede
1773, kun 24 Aar gammel, blev han Højesteretsadvokat,
og 1780 Kammeradvokat. Men allerede 1785 maatte lian
af Helbredshensyn søge sin Afsked som Advokat og levede
siden paa sin Landejendom. Dog et Aar efter blev hans
storo Evner atter tagne i Brug som Medlem af Landbo-
kommissionen. 1787 blev lian Assessor i Højesteret, 1789
General prokurør, i hvilken Stilling han forbedrede Rets-
plejen paa mange Punkter, 1804 Justitiarius i Højesteret
og døde i denne Stilling 17. Dcbr. 1814. Han havde i
Kampen for Bondens Frihed staaet sammen med Reverdil
og Oeder og saa i Frederik den fjerdes Ophævelse af
Vornedskabet en Bestemmelse, der ulovlig var bleven over-
traadt ved det senere Stavnsbaand. Han var en frisindet
Mand, Hader af alle Fordomme og Stands-Særrettigheder,
en varm og begejstret Forkæmper for det, han ansaa for Ret.
I November 1784 blov den ny Landbokommission
nedsat, og den tog straks fat paa Arbejdet med al den
Kraft, man kunde vente, naar do to Brødre Reventlow og
Clir. Colbjørnsen var Medlemmer af den; men naturligvis
blev dens Virksomhed modarbejdet af mange Godsejere,
deriblandt endog af to Ministre, Gehejmeraaderne F. K.
Rosenkrands og Schack-Rathlou.
Et Hovedpunkt, det gjaldt om at faa ordnet, var
Bondens retslige Stilling, lian maatte sikres mod alle de
Vilkaarligheder, han havde været udsat for, og snart kom
Kommissionen til at drage andre Spørgsmaal med ind
under Behandlingen: Hoveriet, Tienden og Stavnsbaandet.
I Juli 1786 talte Kr. Reventlow med Kronprinsen og
gav ham en Fremstilling af Bondens ulykkelige Tilstand,
men lod samtidig til at være bange for at gaa for rask
frem. Da svarede Kronprinsen: »Mig forekommer det