Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

16 Den danske Bondes Trældom og Frihed. I fra det i Frankrig, Tyskland og England, mon dets Ud- gangspunkt, det, der fremkalder dot, er her som der Krigen; det er Militarismen, der er Adelens Fader og derved atter Aarsag til Bondens Undertrykkelse. Bonden var kun forpligtet til Leding, altsaa til at for- svare Landet, og han var kun pligtig at gøre Krigstjeneste til Fods eller til Søs med den dertil horende Udrustning. Men fra Tyskland havde man gjort don Erfaring, at det daværende Fodfolk paa ingen Maado kunde staa sig mod de svært bevæbnede Ryttere, og i Slaget ved Fodevig 4. Juni 1134 var det Erik Emunes pansrede Ryttere, som skaffede ham Sejren. En kampdygtig Hær, som skulde kunne møde en udenlandsk Fjende, maatto have et betyde- ligt Rytteri, mon det var kostbart. Kongerne var ikke i Stand til at udruste et saadant, det maatte skaffes til Veje paa en anden Maado, og denne Maade saa man jo anvendt i Tyskland og Frankrig. Det var ikke vanskeligt at efter- ligne den; thi Tingen var egentlig ikke ukendt lier i Landet-, Kongernes Hird blev væsentlig underholdt paa samme Maade. Kongerne her i Danmark gjorde altsaa det samme, som var gjort tidligere i Frankrig og Tysk- land : do lønnede Rytterne eller Ridderne vod at overlado dom Jord til Brug, mod at de skulde gøre Krigstjeneste, naar og hvor Kongens Bud kaldte dem. Do danske Konger havde Jord nok at anvende paa denne Maade. De store Jordejendomme, Kongerne ejede rundtom i Landet, dot saakaldte Konunglef, er omtalto ovenfor, og strakte do ikke til, havde Tidsforholdene sorget for, at der stod endnu moro Jord til Kongens Raadighed. Han havde nemlig Ret til at tilegne sig al herreløs Jord, og i den for Landet saa ulykkelige Tid under Kongerne Niels, Erik Emune og Erik Lam var Mængden af herreløse Jordejendomme bleven betydelig forøget, dels ved de ven- diske Sorøveres Plyndringer, dels ved do indre Krigo og Kampe. Det var især Valdemar 1 og hans to nærmeste Efter- følgere Knud 17 og Valdmar Sejr, som uddelte Len efter