Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lensvcesenet.
15
den ny Herre, der ejede dem lige saa fuldt, som han ejedo
deres Huse, og denne Ejendomsret strakte sig baade over
Mand og Kvinde, naaede fra Vugge til Grav, ja dot kom
snart dertil, at Bonden i disse Lando blev betragtet som
rørlig Ejendom, som Løsøre, der kunde sælges fra Gaarden
eller byttes bort eller spilles bort.
Men Kongerne trængte til at have on altid slagfærdig
Hær, og navnlig varede det i disse Lande ikke meget
længe, for Rytteriet blev don væsentligste Do] af Hæren,
den, der gjorde Udslaget i Kampen. For at faa Mænd til
at goro denne kostbarere Ryttertjen oste overlod Kongerne
dem Stykker af (ion Jord, han havdo faaet ved Delingen af
Landet, dog ikke som Ejendom, mon som Laan — Len
kaldto man det — forst dog kun paa vedkommendes Livstid
og mod, at han alt efter Lenets Størrelse skulde være
pligtig til at gore Krigstjeneste, naar og hvor Kongen be-
falede, med et større eller mindre Antal Ryttere. Disse
Lensmand, som de kaldtes, kunde ofte have saa storo
Stykker Jord at raade over, at de atter paa samme eller
lignende Vilkaar overlod Dele af deres Len til Folk, som
saaledes blev deres Lensmænd, og dette var især stærkt
udviklet paa de store gejstligo Godser. Men Lensmændene
fik næsten samme Rettigheder ovor Lenets Bønder som
ovor doros egno, om ikke for, saa naar de havde faaet
Lenene forvandlede fra Len paa Livstid til arvelige Len.
Bondestanden blev derfor i disse Lande undertrykt i en
ganske forfærdelig Grad, og har endnu ikke forvundet
Følgerne af denne Lensvældens Tid.
Fuldt saa slemt blev det aldrig hor i Danmark, om
der end blev gjort Forsøg paa at naa samme Magt over
Bønderne. Men Grunden var den, at Lensvæsenet ikke
blev indfort her vod on fjendtlig Erobring af Landet, og
det skal for Resten siges til don gamle Adels Kos, at kun
meget faa af den var egentlige Bondeplagere.
For saa vidt som Lensvæsenet her i Landet ikke ind-
kom vod on Erobring, or dot i sin Oprindelse forskelligt