Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

14 Den danske Bondes Trceldom og Frihed. Rettigheder og Fordele, ja endog noget af sin personlige Frihed. Allerede tidlig havde Konger og private Folk begyndt, at give Jordegods til Kirkerne; der var begyndt at anlægges Klostre, som snart samlede sig Jordegods, idet de, der lod sig optage deri som Munke, ofte medbragte hole deres Ejen- dom som Arv til Klostorot, foruden at ogsaa mange skæn- kede Jordejendomme til disse Klostre af forskellige Bevæg- grunde, hvilko dog alle til sidst lob sammen i det ene: ved jordisk Ejendom at skaffe sig den himmelske Salighed. Det viste sig nu snart, at Kirken var mægtig nok til at beskytte sine Bønder baado imod kronede Hoveder og Stor- mænd. Og hurtig gik det op for Folk, at det var godt at »bo under Krumstaven«. Derfor var der ogsaa mange Selv- ejere, som i besværlige Tider, naar Uaar kom og Hosten slog fejl — hvad der den Gang skoto langt hyppigere ond nu — eller naar en nærboende Stormand tik Lyst til at eje dores Gaard, da foretrak at blive Kirkens eller Klostrets Fæstere. Klostrene var i Kogelen anlagte i Landets smuk- keste og frugtbareste Egno, og naar nu Selvejerne der gik over til at blive Fæstere, var det et saa meget større Tab for Bondestanden i dens Helhed, at netop de af Naturen rigeste Egne gik tabt for den. Men dot, der blev den storste Ulykke for Bonden, var den Udvikling Krigsvæsenet fik, og med det fulgte Lens- væsen og Adelsvælde. Da i det 5te og 6to Aarhundrede öfter vor Tidsregning dot vestromerske Rige faldt for do indvandrede germaniske Folkeslag, opkom derved flere Rigor. Mon i allo disso Riger fremkaldte Erobringsforholdet en særegen Omformning af Landboforholdene. Landene — der er lier navnlig Talo om Frankrig, Italien og Tyskland — blev delt mellem Er- obrerne, men efter gammel germanisk Skik fik Kongen en særlig betydelig Del af Krigsbyttet, i (lotte Tilfælde ogsaa af Landet. Don Del, hver enkelt Mand af Erobrerne havde faaet, var hans Ejendom, og de derpaa boende Landbrugere betragtedes som knyttede til Jorden; de blev livegne under