Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

... Undertrykkelsen begynder. Dot er særlig fra Erik Lams Regeringstid og den derefter følgende ulykkelige tiaarige Krig mellem do tro Kongesønner Svend, Knud og Valdemar, altsaa fra Tiden 1137—1157, at man kan regne Bondens Undertrykkelse egentlig bogynder. Dels gjorde Venderne jævnlig Anfald paa Landet, plyndrede og brændte og bortforte Indbyggerne i Trældom, dels var det i denne Tid let for on større Jord- besidder — og af saadanne fandtes der allerede adskillige, — at paalægge sine Fæstere Byrder, der hidtil ikke havde været kendte, eller forøge de gamle udover dot, der op- rindelig var fastsat. Fæsteren havde ingen anden Beskytter end Jordejeren, thi Kongen var for svag til at være det, eller der var slet ingen Konge. Vilde Fæsteren altsaa blive ved Gaarden, maatte han finde sig i do Betingelser, Jordejeren foreskrev. Men ikke aleno Fæsternes Stilling blev forringet, deres Antal blev ogsaa forøget paa Selvejerbøndernes Bekostning. Mangen on Selvejer blev i de uroligo Tider forarmet eller havde Vanskelighed ved at forsvare sig selv og sin Graard. Han foretrak da ofte at søge Beskyttelse hos en større Jordejer, men denne kunde kun købes ved Afstaaelsen at Ejendomsretten til Gaard og Jord. Selvejeren blev saalodes Fæster, og for at frelse Liv og Ophold maatte han ofre