Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Den danske Bondes Trældom og Frihed.
blev ligeledes regnet for et Bol. Dettes Værdi udfandt
man nu saaledes, at man regnede Udsæden 24 Gange, og
fik paa den Maade Værdien for et Bol til 24 Mark Sølv
eller 3 Mark Guld, hvoraf man blandt andet kan se, at
Sølvet havde on langt større Værdi i Forhold til Guldet,
end det har mi. Aldeles ens var Værdien af et Bol dog
ikke hele Landet over. I de mere frugtbare østlige Land-
skaber regnedes Udsæden til 40 Tdr. Rug eller 80 Tdr.
Havre og Værdien til 36 Mark Sølv eller 4x/2 Mark Guld,
og til det samme regnedes aer Forpagtningsafgiften. En
saadan Ejendom skulde stille 1 fuldt rustet Mand til Le-
ding, men det behøvede ikke, ja kunde ikke engang altid
være Ejeren selv. Flere Ejendomme, der hver for sig var
mindre end et Bol, men som tilsammentagne udgjorde et
saadant, havde samme Forpligtelse. Efterhaanden kom det
imidlertid dertil, at do allerfleste Bol var udstykkede saa-
ledes, at man som Regel maatte regne 3 Helgaarde paa 1
Bol, og disse Gaarde var meget ofte delto i Halvgaarde
eller Fjerdedelsgaarde.
Til Udredning af Skibsmandskab blev Landet inddelt i
Lægder. Den gamle Betegnelse for Forpligtelsen til at
udrede en Mand til Søkrigstjenesten var on Havne, og de
Gaarde, der tilsammen havde samme Værdi som et Bol,
3 Mark Guld, og altsaa skulde udrede 1 Mand, kaldtes
Havnelæg eller et Lægd. Bidragene hertil ydede Bønderne
i Forhold til deres Gaardes Størrelse. En Helgaard af 1
Mark Gulds Værdi eller en Tredi ngshavne, bar altsaa */3
af Udgifterne, en Halvgaard eller en SeJcsti ngshavne llti, en
Tjerdedelsgaard olier en Tolvtingshavne 1/12, og endnu min-
dre Ejendomme betalte en Pengeafgift. De Havnelæg, der
i Forening skulde udruste et Skib, kaldtes et Skipæn.
Som Formand i hvert saadant Skipæn var der en Styr is-
mand der havde Tilsyn med Skibets Udrustning og tillige
var Skibets Fører, naar det skulde ud. Han udnævntes af
Kongen og fik Lou, idet Lægdsbøndeme i Skipænet maatte
yde ham on vis Mængde Korn, hver Gang der blev ud-
budt Leding. Styrismandens Bestilling og Værdighed gik