Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Lægd. Inne. Stød. Tiende. 19 i Arv til hans ægte mandlige Efterkommere, og denne Be- stemmelse banede saaledes Vejen for Lenenes Overgang til arvelige Len, da Styrismandens Bestilling- nærmest maatte betragtes som et Len, om han end ikke havde adelig Vær- dighed. Foruden den personlige Byrdo, Ledingstjenesten var, maatte Bonden endnu yde andre Skatter, dois i Form af Ardejde, dels i Form af Sæd, Kod o. lign, olier Penge. Selve Ordet Leding bruges ogsaa tor at botegn o en Penge- afgift til Krigens Førelse, olier vol oprindelig det Bidrag, do mindre Besiddere maatte udrede til Udrustning af Ledingsnianden. Til disse Skatter, hvorved efter den ældste Tids Sprogbrug altid forstaas overordentlige Paalæg, der maatte bevilges af Befolkningen for hver Gang, ikke en fast aarlig Afgift, hørte Inne og Stød. Det sidste betegner alle mulige Bidrag til Krigens Forelse i Form af Naturalydelser, altsaa Proviant, Træ til Skibe, Tovværk o. lign. Inne be- tegner navnlig det Arbejde, der ydedes til Forsvarsvæsenet, altsaa alle Jordarbejder, Murarbejder, Korsler o. s. v. til Anlæg af Skanser og Forsvarsværker; Vejarbejder regnedes ogsaa med hertil. Disse Skatter var Lensmændeno natur- ligvis fri tagne for. Dot er egentlig fra Gejstligheden, at den førsto Under- trykkelse af Bonden begynder, og dot er Fordringen om Tiende, som fremkalder don. Bonden hadede og frygtede alle faste Skatter, hvilko han betragtede som et Tegn paa, at han ikke længer var fri. Nu kom hertil, at den Afgift, Gejstligheden fordrede under Navn af »fuld Tiende«, ogsaa paa Grund af sin Størrelse blev en trykkende Byrde. Det var jo ikke at vente, at den frisindede danske Bonde uden videre skulde underkaste sig et saadant Paalæg, og Knud den helliges Forsøg paa at tvinge Bønderne hertil vakto den første Bondekrig hor i Landet; den kostede Kongen Livet, uden at han i det væsentligo fik udrettet noget mod Bønderne. Intet bidrager i den Grad til at knække en Stands politiske Magt som dens økonomiske Tilbagegang, og i den