Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lægd. Inne. Stød. Tiende.
19
i Arv til hans ægte mandlige Efterkommere, og denne Be-
stemmelse banede saaledes Vejen for Lenenes Overgang til
arvelige Len, da Styrismandens Bestilling- nærmest maatte
betragtes som et Len, om han end ikke havde adelig Vær-
dighed.
Foruden den personlige Byrdo, Ledingstjenesten var,
maatte Bonden endnu yde andre Skatter, dois i Form af
Ardejde, dels i Form af Sæd, Kod o. lign, olier Penge.
Selve Ordet Leding bruges ogsaa tor at botegn o en Penge-
afgift til Krigens Førelse, olier vol oprindelig det Bidrag,
do mindre Besiddere maatte udrede til Udrustning af
Ledingsnianden. Til disse Skatter, hvorved efter den ældste
Tids Sprogbrug altid forstaas overordentlige Paalæg, der
maatte bevilges af Befolkningen for hver Gang, ikke en fast
aarlig Afgift, hørte Inne og Stød. Det sidste betegner alle
mulige Bidrag til Krigens Forelse i Form af Naturalydelser,
altsaa Proviant, Træ til Skibe, Tovværk o. lign. Inne be-
tegner navnlig det Arbejde, der ydedes til Forsvarsvæsenet,
altsaa alle Jordarbejder, Murarbejder, Korsler o. s. v. til
Anlæg af Skanser og Forsvarsværker; Vejarbejder regnedes
ogsaa med hertil. Disse Skatter var Lensmændeno natur-
ligvis fri tagne for.
Dot er egentlig fra Gejstligheden, at den førsto Under-
trykkelse af Bonden begynder, og dot er Fordringen om
Tiende, som fremkalder don. Bonden hadede og frygtede
alle faste Skatter, hvilko han betragtede som et Tegn paa,
at han ikke længer var fri. Nu kom hertil, at den Afgift,
Gejstligheden fordrede under Navn af »fuld Tiende«, ogsaa
paa Grund af sin Størrelse blev en trykkende Byrde. Det
var jo ikke at vente, at den frisindede danske Bonde uden
videre skulde underkaste sig et saadant Paalæg, og Knud
den helliges Forsøg paa at tvinge Bønderne hertil vakto
den første Bondekrig hor i Landet; den kostede Kongen
Livet, uden at han i det væsentligo fik udrettet noget mod
Bønderne.
Intet bidrager i den Grad til at knække en Stands
politiske Magt som dens økonomiske Tilbagegang, og i den