Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

20 Den danslæ Bondes Trældom og Frihed. Henseende faar Tiden fra 1103 til 1157 særlig Betydning. Svago, uduelige Regenter, indvortes Krige mellem Konge- sønnerne, der saa gærne vilde gøre Arveret gældende og- saa til Kongeværdigheden, gjorde Landet til et fristende Bytte for Venderne, de krigerske Folk langs Østersøens Sydkyst. Og her som altid gik det ikke nær saa meget ud over do store som over dc smaa. Det er allerede foran ♦ omtalt, hvorledes disse Plyndringer bragte mange Bønder til at søge Sikkerhed for Liv og Ejendom ved at afstaa Ejendomsretten til deres Gaarde til en Herremand, en Bi- skop eller en gejstlig Stiftelse. Men jo mere Antallet af fri Selvejerbønder aftog, des niere aftog ogsaa Standens Ind- flydelse og Betydning i politisk Henseende, og des vanske- ligere blev det for de tilbageblevne Selvejere at holde sig. Det gik desuden snart op for Herremændene, at det var en meget fordelagtig Ting saaledes at faa Fæstere, og for at sikre sig de større Lensmænds Troskab begyndte Kongerne snart at give dem forskellige »Herligheder«, det vil sige Rettigheder overfor Fæsterne, som før havdo til- hørt Kongen. Inden Midten af det 13de Aarhundrede, under Valdemar Sejr eller mulig endog før, fik Herre- mændene Ret til Sagefald af deres Fæstere, det vil sige Ret til Bøder indtil 3 Mark Solv — omtrent 30 Kroner —, som før havde tilfaldet Kongen. Desuden fik de, i det mindste efter jydske Lov, Tilladelse til at -»købe saa meget Gods, som de orkede«, og den saaledes indkøbte Jord blev skattefri, naar den blev dreven for Herremandens ogen Regning. Paa den Maade blev det Herremændene muligt at opretto store Herregaarde eller »Scedegaarde«, og da Dagsværk og til Dels Vornedskab fulgte med Nedlæggelse og Samling af Bøndergaarde blev det et yderligere Middel til at svække Bonden og give Adelen Magt. — Gejstlig- heden, det vil sige Biskopper, Abbeder og Priorer eller mod et Ord Prælater, havde samme Rettigheder over deres Bønder som Herremændene over deres. Men paa Grund af den katolsko Gejstliges Stilling, der ikke tillod ham at stifte Familie eller samle sig selv Gods, var der ikke for