Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Bondens Tilbagegang i det 13de Aarh. 21 dem en saa personlig Opfordring til at rive Jordegods til sig og endnu mindre en saadan Fristelse til at udnytte Fæstorno som for Herremanden. Følgen heraf var som Regel, at Kirkens Fæstere var mindre fortrykte og mere velhavende ond Adelens. De tre første Valdemarers store Erobringer kastede muligvis nok lidt Glands over Riget, men de var ingen- lunde til. Held for det; de lagde jo netop Grunden til don Stand, der skulde hæve sig paa Bondens Bekostning. Og endnu værre blev det i den nærmest folgende Tid. Forholdene i Landet var alt andet end gode under Valdemar Sejrs tre Sønner og nærmeste Efterfølgere; de stadige Krige og indre Uroligheder i Forening med Kong- ernes Forsøg paa at holdo tilbage paa Gejstlighedens stedse stigende Fordringer kunde paa ingen Maade være heldige for Bondestanden, og vi ser derfor ogsaa, at Adelens, altsaa do storo Jordbesidderes, Magt og Indflydelse vokser, fordi Kongen væsentlig maa støtte sig til den mod Ærkebiskoppen. Tysk Adel begynder at indvandre, og den modbragte en Forestilling om Bonden, der ikke lod sig forene med de danske Forhold. I Tyskland var Bonden ikke alene stavns- bunden, eller forpligtet til at blive paa det Gods eller endog i det Sogn, livor han var født, men han var livegen, hørte mod til Godsot som en Slags Besætning paa Gaardene, ja der var endog Steder, hvor han betragtedes fuldstændig som Løsøre: han kunde sælges, foræres bort, spilles bort i Tærningespil eller Brætspil — Mand og Kvinde var i den tysko Bondestand ikke andet end Trælle. De indvandrede tysko adelige fik Gaarde her i Landet, og forsøgte rot na- turlig at bringe dores Fæstore i dot Underdanighedsforhold, de kendte fra Tyskland; og den danske Adel begyndte at efterligne dem. Foreløbig gik dog Bestræbelsen nærmest kun ud paa at gore Fæsterne stavnsbundne og bringe Selv- ejerne til at blive Fæstoro. Uden Modstand gik dot ikke, men Tidsforholdene gjorde denne Modstand svag. /</•//>; Menved var en romantisk Drømmer, der fore- gøglede sig Muligheden af, at han kunde oprette sin Oldc-