Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

22 Den danske Bondes Trceldom og Frihed. faders store Rige. Men hans hele Fremgangsmaade var saa politisk uklog, at Landet sank dybere og dybere i Elendighed, og ingen gik det more ud over ond Bonden. 1 hans forste Regeringstid blev Landet odelagt af de fred- løses og den norske Kongos Plyndringer, senere kom han i Strid med Ærkebiskoppen og til in to tgj ordo vod ulovlig Voldsomhed de Fordele, han ellers vilde have haft overfor ham. Til sidst vilde han erobre Nordtyskland, skønt han knap kunde siges at eje sit eget Land, og det pragtfulde Narrespil ved Rostok i Juni 1311 indbragte vel Kongen en Mængde krybende Lovdigte og den Glæde at se de tyske Riddere og Herrer tage godt for sig af alle de herlige Spise- og Drikko varer, han beværtede dem med, men det var ogsaa hole Fordelen: Landet var kommen i større Gæld, og Folket i Danmark led Nød og Sult. Derfor hedder det ogsaa i den gamle Folkevise: »De store Ege i Skoven staa, naar de udi Storm nedfalde, da slaa de noder baado Hassel og Birk og andre smaa Ymper med allo. Ilvad Konger og Høvdinge sig forse, det gaar ud over do arme; thi naade os Gud, vi fattige Bønder, og sig over os forbarme!« Lad end være, at denne Viso mere giver Billedet af en senere Tid end den, der skildres, og at navnlig do to her anforte Vers maaske endog er henved 300 Aar yngre, saa er dot dog vist, at der allerede den Gang hvilede et større Tryk paa Bondestanden, end man fra anden Sido har villet indrømme. Intet Under, at dot blev en lot Sag for en Del jydske adelige at faa Bønderne til at goro Opstand i Anledning af de haarde Skatter. Det var de sydlige Delo af Nørre- jylland, som rejste sig og sejrede over Kongens Tropper ved Kolding, men snart blev Opstanden dæmpet, og det var Bønderne, som maatte bøde. 1313 maatte do forpligte