Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

24 Den danske Bondes Trældom og Frihed: greb i den Henseende, naar det ikke var bleven temmelig almindeligt at botragte i dot mindste Fæster og Bryde som stavnsbundne. Dot er ogsaa ganske oplysende med Hensyn til Bonde- standens Tilbagegang at se, at Danmark ved Midten af dot 13de Aarhundrede, altsaa omtrent vod Valdemar Sejrs Død, havde den stærkeste Befolkning, det naaede i Middelalderen. Det er naturligvis umuligt at faa mere end et tilnærmelses- vis rigtigt Skon over Landets Indbyggerantal paa den Tid. For Købstædemes Vedkommende maa dot opgives at naa noget som helst Resultat, men deres Befolkning kan i alle Tilfælde kun have været meget ubetydelig. For Landboer- nes Vedkommende regner man ved den Tid 240,000 i Provinserne øst for Øresund, 280,000 i Sønderjylland øg- lidt under 1 Million i Nørrejylland og paa Øerne. Til Sammenligning er det ganske interessant, at Folketællingen 1873 for Kongerigets Vedkommende viste 203,977 Land- brug, der ernærede omtrent 1 Million Mennesker. Nyere Undersøgelser har dog gjort det hor anførte Resultat i høj Grad tvivlsomt; Befolkningen har næppe været saa stor. Valdemar Atterdag havde ganske vist paa mango Maa- der sikret Landets Bestaaen, ja endog aabnet Mulighed for at goro det til en Magt, der kunde faa virkelig politisk Bo- tydning. Men de Midler, han brugto, var ikke altid do müdeste, derom vidner dot Tilnavn, Almuen gav ham, Valdemar den onde. Hans Datter Margrethe, der efter ham styrede Landet som Formyndersko for sin mindre- aarige Son Oluf og efter dennes Død 1387 som »Frue, Husbonde og fuldmægtig Formynderske for ganske Dan- marks Rige«, var altfor optaget af sine Bestræbelser for at fuldføre Faderens storo Plan, de tre nordiske Rigers Kor- ening og Kongemagtens Sikring, til at hun skulde tago sig noget, at Bondestanden. For at sikre Kronens Magt overfor