Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Den danske Bondes Trteldom og Frihed.
kunnet staa sig for Lejetroppernes Spyd og Sværd; For-
søget paa at genvinde dot tabto endte med Tab af
endnu mere.
At Kristoffer af Bayern ikke var nogen Bondeven,
fremgaar klart af do saakaldte »Laalands Vilkaar« en For-
ordning for Laaland fra 1446. Her hedder det blandt an-
det: »Ingen Mand, der er Kronens, Kirkens eller Ridder-
skabets vomed, eller hvem han ellers tilhører, maa sælge
Eg eller Bog, heller ikke fiske, jage eller holde Mynder og
andre Jagthunde;« og: »Ingon, der er saa hel eller forlig,
at han selv kan drive en Bondegaard, maa være Husmand,
hvorfor Kongens Foged, naar Jorddrotten ikke or i Stand
dertil, skal forsyne en saadan med Bolig og Jord, men
først dele ham fra sin Jorddrot til Kongens Grund efter
Landslov.« Denne sidste Sætning viser aidelos tydelig,
hvorledes man ofterhaanden har arbejdet paa, og til Dois
naaet, at faa gjort den vornede Bondo til stavnsbunden,
faa ham uopløselig knyttet til Jorden, til (lodset. Lad end
være, at dette kun er gjort for at faa saa meget af Landet
dyrket som muligt, saa er Midlet lige uretfærdigt, lige
barbarisk, og at man overhovedet har grebet til saadanne
Midler for at faa Bonden til at blive ved Gaarden og
Agerbruget, viser bedst, hvor lidet tillokkende der har
været ved at være Bondo i Danmark. At det var ondnu
langt værre i Udlandet, gør det ikke retfærdigt øller blot
undskylder dot i Danmark, saa lidt som det gør en Tyv
mindre til Tyv, at ogsaa andre stjæler.
Allerede under Erik («lipping og Erik Monved —
altsaa i Slutningen af det 13de og Begyndelsen af dot
14de Aarhundrede — klages der stærkt over, at Kongerne
trak saa mange tyske Adelsmænd ind i Landet og gav
dom Borge og Gaarde til Len. Dot or naturligvis først og
frommest Adelen, der klager, fordi den derved blev be-
røvet, hvad den mente at havo Eneret til, men Bonden
kunde maaske have haft fuldt saa megen Grund til Klage
herover. Thi disse indvandrede kendte i deres Hjemstavn,
kun Bonden som livegen, i ct endnu langt haardere Af-