Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
28 Den danske Bondes Trteldom og Frihed. kunnet staa sig for Lejetroppernes Spyd og Sværd; For- søget paa at genvinde dot tabto endte med Tab af endnu mere. At Kristoffer af Bayern ikke var nogen Bondeven, fremgaar klart af do saakaldte »Laalands Vilkaar« en For- ordning for Laaland fra 1446. Her hedder det blandt an- det: »Ingen Mand, der er Kronens, Kirkens eller Ridder- skabets vomed, eller hvem han ellers tilhører, maa sælge Eg eller Bog, heller ikke fiske, jage eller holde Mynder og andre Jagthunde;« og: »Ingon, der er saa hel eller forlig, at han selv kan drive en Bondegaard, maa være Husmand, hvorfor Kongens Foged, naar Jorddrotten ikke or i Stand dertil, skal forsyne en saadan med Bolig og Jord, men først dele ham fra sin Jorddrot til Kongens Grund efter Landslov.« Denne sidste Sætning viser aidelos tydelig, hvorledes man ofterhaanden har arbejdet paa, og til Dois naaet, at faa gjort den vornede Bondo til stavnsbunden, faa ham uopløselig knyttet til Jorden, til (lodset. Lad end være, at dette kun er gjort for at faa saa meget af Landet dyrket som muligt, saa er Midlet lige uretfærdigt, lige barbarisk, og at man overhovedet har grebet til saadanne Midler for at faa Bonden til at blive ved Gaarden og Agerbruget, viser bedst, hvor lidet tillokkende der har været ved at være Bondo i Danmark. At det var ondnu langt værre i Udlandet, gør det ikke retfærdigt øller blot undskylder dot i Danmark, saa lidt som det gør en Tyv mindre til Tyv, at ogsaa andre stjæler. Allerede under Erik («lipping og Erik Monved — altsaa i Slutningen af det 13de og Begyndelsen af dot 14de Aarhundrede — klages der stærkt over, at Kongerne trak saa mange tyske Adelsmænd ind i Landet og gav dom Borge og Gaarde til Len. Dot or naturligvis først og frommest Adelen, der klager, fordi den derved blev be- røvet, hvad den mente at havo Eneret til, men Bonden kunde maaske have haft fuldt saa megen Grund til Klage herover. Thi disse indvandrede kendte i deres Hjemstavn, kun Bonden som livegen, i ct endnu langt haardere Af-