Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

•»Laalands Vilkaar«. Kalmar-Pecessen. 29 hængighedsforhold end Vornedskabet. Livegenskabet gjorde Bonden ikke blot stavnsbunden, hvad Vornedskabet op- rindelig’ slot ikke gjorde, men til Godsejernes fuldstændige Ejendom, og det omfattede ikke blot Mænd, men Kvinder, og det strakte sig fra Vugge til Grav. Det samme Træl- domsaag bestræbte de sig nu for at indføre paa de Jorde- godser, de kom til at raade ovor i Danmark, og til Dels lykkedes det, for saa vidt de niere og mere fik gjort den vornede stavnsbunden — fuldstændig naaedes dette Maal aldrig, og det kan nok siges med Rette, at den danske Bondestand er meget nær den, der har været mindst un- dertrykket, — de norske og nogle af de svenske fritog Landets Fattigdom derfor — hvor haardt Bønderne i andre Lande da har haft det, er ikke vanskeligt at tænke sig. Med Erik af Pommern, Kristoffer af Bayern og endelig Kristjern don forste var den ene fremmede fulgt paa den anden som Danmarks Hersker. Ingen af dem kunde egent- lig folo sig knyttede til Land og Folk, hvis dette i det helo kunde tænkes paa de Tider. Men der gik Menneske- aldre hen, inden den oldenborgsko Stamme lærte at tænke og føle for Landet, for dets Borgeres Ve og Vel. Den at Slægten, hos hvem denne Følelse var stærkest, kom tro hundrede Aar for tidlig til Verden — han maatte gaa un- der, og dot saa meget moro, som han var hæftig og frem- fusende. Indvandringen af udenlandsk, navnlig tysk, Adel formindskedes ikke under disse Konger, og til den gamle Adels Harme fik do ofte stor Betydning. Do førsto to Konger af den oldenborgske Stamme var alt for stærkt optagne af Lysten til at bæro den tredobbelte Krone, til at do skulde have noget Øje for, hvorledes dot gik Landets talrigesto Klasse, Bondestanden. En Bestem- melse som den i Kalmar-Recessen af 7de September 1483: »Enhver Adelsmand skal være Konge over sine egne Bønder«, var et farligt Vaaben i Adelens Haand. Vel skal den egentlig blot betegne, at Adelsmanden har Ret til at oppe- bære Boder af sine Bønder, men naar den stod uden nogen nærmere Tilføjelse, var det ikke vanskeligt at give den en