Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
•»Laalands Vilkaar«. Kalmar-Pecessen. 29
hængighedsforhold end Vornedskabet. Livegenskabet gjorde
Bonden ikke blot stavnsbunden, hvad Vornedskabet op-
rindelig’ slot ikke gjorde, men til Godsejernes fuldstændige
Ejendom, og det omfattede ikke blot Mænd, men Kvinder,
og det strakte sig fra Vugge til Grav. Det samme Træl-
domsaag bestræbte de sig nu for at indføre paa de Jorde-
godser, de kom til at raade ovor i Danmark, og til Dels
lykkedes det, for saa vidt de niere og mere fik gjort den
vornede stavnsbunden — fuldstændig naaedes dette Maal
aldrig, og det kan nok siges med Rette, at den danske
Bondestand er meget nær den, der har været mindst un-
dertrykket, — de norske og nogle af de svenske fritog
Landets Fattigdom derfor — hvor haardt Bønderne i andre
Lande da har haft det, er ikke vanskeligt at tænke sig.
Med Erik af Pommern, Kristoffer af Bayern og endelig
Kristjern don forste var den ene fremmede fulgt paa den
anden som Danmarks Hersker. Ingen af dem kunde egent-
lig folo sig knyttede til Land og Folk, hvis dette i det
helo kunde tænkes paa de Tider. Men der gik Menneske-
aldre hen, inden den oldenborgsko Stamme lærte at tænke
og føle for Landet, for dets Borgeres Ve og Vel. Den at
Slægten, hos hvem denne Følelse var stærkest, kom tro
hundrede Aar for tidlig til Verden — han maatte gaa un-
der, og dot saa meget moro, som han var hæftig og frem-
fusende. Indvandringen af udenlandsk, navnlig tysk, Adel
formindskedes ikke under disse Konger, og til den gamle
Adels Harme fik do ofte stor Betydning.
Do førsto to Konger af den oldenborgske Stamme var
alt for stærkt optagne af Lysten til at bæro den tredobbelte
Krone, til at do skulde have noget Øje for, hvorledes dot
gik Landets talrigesto Klasse, Bondestanden. En Bestem-
melse som den i Kalmar-Recessen af 7de September 1483:
»Enhver Adelsmand skal være Konge over sine egne Bønder«,
var et farligt Vaaben i Adelens Haand. Vel skal den
egentlig blot betegne, at Adelsmanden har Ret til at oppe-
bære Boder af sine Bønder, men naar den stod uden nogen
nærmere Tilføjelse, var det ikke vanskeligt at give den en