Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Den danske Bondes Trældom og Frihed.
Det er først fra Frederik den andens Tid, at Adelen
begynder at samle sig større Godser og særlig at skaffe sig
Gaarde med stort Jordtilliggende. Tidligere havde deres
Gaarde i Regelen ikke været store, ofte kun med to til tro
Bøndergaardes Jorder, men nu viste det sig at være en
Fordel at drive saa megen Jord som muligt under én Gaard,
især da Adelen tilrev sig Eneret til at staldfodre Fedekvæg.
Mon des flere Ugedagstjenere kunde Herremanden bruge,
og i de ulykkelige økonomiske Tider fra 1627 var det en
stor Fristelse for Bonden at blive fri for Skatter, om denne
Frihed end skulde kobes ved Tab af andre Friheder. Om-
trent ved Aar 1650 var det da ogsaa kommen dertil, at
Selvejerbøndernes Antal hele Landet over var svundet ind
til henved 5000. I Jylland fandtes over Halvdelen, nemlig
3400, — men deraf dog de 2200 i Skanderborg-Len, som
var Krongods, — altsaa kun 1200 i hele den øvrige Del
af Halvøen; paa Fyn fandtes 603, paa Laaland mærkeligt
nok 618, paa Sjælland 185, paa Langeland 55, paa Falster
2 og paa Mon — slet ingen.
Fæstebønderne havde altsaa don Fordel ikke at skulle
svare saa store Skatter som Selvejerne, men dette kunde i
Virkeligheden kun være en tvivlsom Fordel selv under saa
slette økonomiske Forhold som de, hor nærmest tænkes
paa; thi denne delvise eller fuldstændige Skattefri hed var
købt ved et meget trykkende Dagsværk eller Hoveri, som
det nu i Regelen kaldes.
Fæsterens oprindelig eneste olier dog væsentligste Af-
gift, Landgilden, har egentlig ikke været trykkende. Den
skulde i Folge Lovene svares, efter som den havde været
fra Arilds Tid; den maatte ikko forhøjes, og naar Bønderne
ved Tingsvidne har kunnet paavise, at den var bleven det,
ser vi, at de altid ved Rettens Kendelse har faaet don
nedsat til dot Beløb, der var bevist. Men Mængden af
disso Retssager beviser netop ogsaa, livor mange Forsøg der
af Heironiændone er gjort for ulovlig at forhøjo Landgilden,
og vi kan være overbovist om, at i mange Tilfælde er
disse Forsøg lykkedes.