Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

1^ Hoveriet. 39 Men Fæstebonden havde ogsaa forpligtet sig til at ar- bejde for Herremanden, og dette Arbejde lykkedes det temmelig hastig for Jorddrotten at gøre aldeles ubestemt. De Hovbønder, der boede længere fra Hovedgaarden eller Ladegaarden gjorde i Regelen kun Hoveri — i Betydning af Markarbejde — i Plojetid og Høst, men maatte tillige besørge Kørseler, der efter Vejlængden kaldtes Kortægter og Langægter. De nærmere boende Hovbønder eller Uge- dagstjenerne, der meget ofte svarede til vore Husmænd, maatte derimod forrette alt muligt Arbejde ved Hoved- gaarden eller Ladegaarden, thi Tjenestefolk til Gaardens Drift var den Gang saa at sige ukendte; og de maatte mode saa ofto, de blev tilsagt. Hoveriet var altsaa aldeles ubestemt, og Bestemmelserne i Lovene hjalp ikke til at gore det niere bestemt. Kolding-Recessen af 1558 siger saaledes: »Bonden skylder sin Husbonde Lydighed og Hørighed med Ægt og Arbejde.« Og saadanne Lovbestem- melser tillod jo at udvide Fordringerne i det uendelige. Aldeles ubestemt har Hoveriet ikke været fra først af. De mange Retssager derom fra det 16de Aarhundrede viser, at Tvistigheder angaaende det Antal Arbejdsdage eller det Antal Ægtor, der kunde fordres, er bioven paadømte paa Grundlag af Undersøgelser om, hvad der har været ydet tidligere af vedkommende Graard, eller hvad der har været Egnens Skik og Brug. Men noget ubestemt maatte der altid klæbe ved en saadan Ordning, og Bønderne har ikke været tilbøjelige til at lade sig aftvinge flere Ydelser end nødvendigt. Vi har derfor mangfoldige Eksempler paa Retstrætter om, hvorvidt Bønderne til Hovarbejde skulde medbringe Redskaber, om de skulde arbejde paa egen Kost olier havde Ret til at fordre Kosten af Herremanden, om do skulde havo 01 leveret, ja endog om det skulde være tysk ellor hjemmebrygget. Der er ingen Tvivl om, at Hoveriet er vokset, eftor- haanden som Adelen more og niere samlede sine Godser. Adelens Ret til at lægge Bondejord ind under Hoved- gaarden eller samle de inddragne Gaarde til en ny større