Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

40 Den danske Bondes Trceldom og Frihed. Gaard — de saakaldte Ladegaarde — har vel egentlig al- drig været anerkendt, men faktisk bostod den og blov til Tider benyttet efter en storartet Maalestok. Hole Lands- byer forsvandt for at give Plads for Ladegaarde og derved forøgedes Ugedagstjenernes Tal, medens dor blev mindre Jord til Bondestanden at leve af. Et tydeligt Eksempel paa, hvorledes Hoveriet kunde blive udvidet udover det oprindelige ved don bedre Op- dyrkning af Hovedgaardons Marker, og hvorledes denne vilkaarlige Udvidelse kunde faa Rettens Bekræftelse, har vi i en Retssag mellem Bønderne under Hindsgavl Len i Fyn og Lensmanden Klavs Sehested i Aarene 1648 og 49. Bønderne klagede over, at de af Lensmanden blov meget mere besværede med Arbejde, Ægt og Sugning i Skovene, ond det havdo været Tilfælde under tidligere Lensmænd. Lensmanden svarede hertil, at Hoveriet maatte forøges, fordi Avion paa Slottets Jorder var bleven meget forbedret. For øvrigt fremhævede Lensmanden, at Bønderne ogsaa tid- ligere havde været opsætsigo mod Gregers Krabbe, som var Lensmand paa Hindsgavl fra 1627 til 1639. Do havde den Gang ikke villet age moro Møg, end Jordebogen paa- lagde dem, men de var den Gang af Retten bleven dømte fra deres Fæste. Under Gregers Krabbe havde Ugedags- tjenerne ogsaa klaget over, at de paa Grund af den for- bodrede Avl ikke kunde overkomme Arbejdet, og de havdo derfor forlangt, at deres Medtjenere i Lenet — hvilket vel maa være Hovbønderne — skulde hjælpe dem mod Pløj- ning, Harvning, Høbjærgning og andre Markarbejder. Kri- stian den fjerdo udstedte i den Anledning efter Lensmand- ens Anmodning 1632 et Brev, hvori det paalægges denne at fordele Arbejdet ligelig mellem alle, og 1648 fornyede Frederik don tredje dette Paalæg. Regeringen havdo altsaa don Opfattelse, at det Arbejde, Hovedgaarden havde Brug for, var det Bøndornes Pligt at udfore, ligegyldig hvad Jordebog eller Tingsvidner kunde bevise hidtil havdo været tordret. Dommen kom derfor ogsaa i denne Sag til at gaa