Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
Den danske Bondes Trældom og Frihed.
senere. Han siger blandt andet: »Den ringeste Stand i
Danmark indbefatter dem, som bor i Byer og Torper og
mod Kvinder og Børn har Vaauing fælles mod Kvæget.
Hytter med Lervægge og Straatag er deres Bolig; Grovbrod,
Mælk, Flæsk, Byggrød og Kaal deres Fode, Valle og 01 af
Havremalt deres Drik; en Kofte af Vadmel eller Lærred,
to Sko og en luvslidt Hat deres Dragt. Deres Herskab,
som de kalder Husbonde, maa de ofte trælle for,< hvilket
Arbejde i Almindelighed faar Navn af Hovtjeneste og be-
staar i, at de dyrker hans Jord, saar, høster, korer ind,
saver Brænde, bygger, graver, kort sagt, der er intet, hvor-
til disse stakkels slaviske Mennnsker jo bekvemmer sig,
intet, som de, naar do tilsiges, tør vægre sig véd at gøre;
thi i saa Fald vilde de blive haardt straffede. Dot haardeste
for denne Klasse Mennesker er, at kun en liden Del selv
ejer de Gaarde, de bebor, mon at do aarlig maa svare en
vis Landgilde i Korn og andre Varer til Herremanden, af
hvem Bønderne ogsaa i Tilfælde af Faderens Død maa
fæste Gaarden for hvad han vil lade don for, eller og be-
tale deres Frihed i dyre Domme.«
At Kristian den fjerde søgte at hjælpo Fæstobønderne
paa Krongodset paa forskellige Maader, forslog aldeles intet.
De trufne Bestemmelser blev dels glemte, dels ophævede
eller kunde ikke gennemføres. Hertil hørte Hoveriets For-
andring til on Pengeafgift. Denne var sat mogot lavt, men
Tidorne var allerede den Gang saa sietto, at Bønderne var
ude af Stand til at botale den. 1646 tilbød han do vor-
nede paa alle Krongodserne at kobo sig fri for Vorned-
skabet ved at betale en Sum én Gang for alle, mindst 60
Rigsdaler. Men dels maa Vornedskabet paa Kronens Godser
ikke have været den Byrde, Bønderne følte sig mest tryk-
kede af, i dot mindste livis' man skal dømme efter Lens-
mændenes Indberetninger. Dois havdo do ikke Evne til at
udrede denne Sum, og der var i alt kun 30 Bønder, der
benyttede Kongens Tilbud.
Frederik den tredjes Hænder var i lians førsto Rego-
ringsaar bundne saa stærkt, at han, om han end havde villet,