Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
 Forsøg paa at lindre Bondens Kaar. 43 næppe kunde gøre noget for Bonden. Og knap var de Saar, lians Forgængers Krige med Tyskland og Sverige havde tilføjet Landet, begyndt at læges lidt, for Danmark ubesindig fremkaldte en ny Krig med Sverige, der nær havde bragt Landet Undergang som Stat, og i økonomisk Henseende ødelagde det i højeste Grad. Krigen endte med, at Provinserne øst for Sundet tabtes, og at Kongen ved en snild Benyttelse af Forholdene naaede den Enevoldsmagt, som alle Datidens Regenter mod større eller mindre Held søgte at skaffe sig. Paa Rigs- dagen i København fremkom der fra Borgerskabet — Bonde- standen var slet ikke repræsenteret — et Forslag dateret 7de September 1660, Dagen før Rigsdagen aabnedes, hvor- efter de vornede skulde kunne købe deres Frihed »for en lidolig Penge«, nemlig fra 5 til 20 Rigsdaler efter enhvers Evne. Forslaget er næppe bleven behandlet. I alle Til- fælde fremkom Borgerskabet, efter at don gamle Haand- fæstning var bleven ophævet, og Kongen i Virkeligheden var enevældig, den 24de Oktober med et nyt Forslag, at de vornedo Bondesønner skulde frigives udon Betaling. Men dette og andre Forslag til Vornedskabets Ophævelse blev lagt til Side. Fra Bønderne selv hørtes intet for den 15de November 1660, da de i København i Anledning af Arvehyldingen tilkaldte Bønder den nævnte Dag indgav et Andragende til Kongen. I dette klager de over Selvejendommens Af- tagen, over Adelens mislige Omgang med Kronens Gods og med Kirkerne, men navnlig over, hvorledes »de og deres Formænd saa haardelig med Hoveri og Trældom var af Adelen belastedo, fast lige som Israels Born under Ægypt- ens Trældom«, og til sidst beder de Kongen »sine fattige og undertrykte Undersaatter at trøste, slig kongelig Naade don hojeste Gud vil belønne«. Mærkeligt nok omtales ikke Vornedskabet mod et eneste Ord. Skulde de vornede Bonder være bievne saa vante til dette, at de ikke længere forstod at sætte Pris paa den Frihed, der var tabt herved? Eller skulde