Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
44 Den danske Bondes Trældom og Frihed. Vornedskabet i Virkeligheden ikko have været et saa for- færdeligt Aag, som man nu i Regelen tænker sig det? Begge Dele har muligvis været Tilfældet. Bønderne paa .Dragsholm Len vildo jo 1646 hollere blive paa Kongens Gods end nedsætte sig andensteds; paa Vordingborg Len erklærede do, at de aldrig kunde bekomme nogen bedre og naadigere Horro end Kongen, og paa Holbæk Len lyder Svaret fra Bønderne, at do var fri nok, thi de tjente on god Herre og Konge. Men deraf, at Vornedskabet har været læmpeligt og taaleligt paa Krongodserne, følger ingen- lunde, at dot samme har været Tilfældet paa do adelige Godser, og de mange Forsøg paa at unddrage sig Vorned- skabet ved at blivo optaget som Borger i en Købstad eller helt at flygto bort fra Landet viser, at det dog mango Steder maa have trykket haardt. Kongerne var nu befriede for don Indskrænkning i deres Magt, Haandfæstningerne havde medført; der var nu intet, som kunde hindro dem i at lette dot Aag, der hvilede paa Bonden. Mon de havdo ikke rot Øje derfor, og det or ikke saa underligt. Det laa slet ikke i helo Tiden at so det, og Bondestanden havdo det ikko værre her, snarero bedre, end i de Lande, der var de tonegivende. De den Gang raadende økonomisko Grundsætninger gjorde det ogsaa vanskeligt at hjælpe Bonden. Og hertil kom ondelig det, at do to første Enevoldskonger havde dores væsentlige Opmærksomhed henvendt paa at sikro don nys erhvervede uindskrænkede Magt. Frederik don tredje gjorde intet for Bønderne, og hans Søn Kristian den femte gjorde ikke synderlig more. At han den 25de Maj 1671 oprettede en ny Adel, Greve og Baroner, blev snarero til Skade end til Gavn for Bonden, thi de fik alle Birkeret, Hals- og Haandsret ovor deres Bonder. Birkeretten gav Godsejerne Ret til at vælge Birke- dommer og Birkeskriver og lado dem dømme mellem sig og Birkets Bønder; hvem der da lottest fik Kot, er ikke vanskeligt at fbrstaa, især da Herremanden kunde gøro sin Kusk eller Tjener til Birkedommer. Godsejeren blev des-