Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

148 magasinerne (høilade, rum for hak og rotfrugter etc.) og forgangene eller forbrettet. Ved større fjøs bør der foruten den almindelige indgang, forsynet med forgang, ogsaa være en reserve- utgang, der kan benyttes i ildebrandstilfælde samt naar besætningen skal ut paa havn, hvorved man undgaar at drive denne over gaardspladsen. Fjøsets specielle anordninger. I et fjøs kan de enkelte dele som forings- anordninger, krybber, krybbestængsel, baaser, binde- anordninger, skantiller, ganger, ventilation, etc. uiføres paa liere forskjellige maater, hvorav de mest benyttede skal omtales nærmere. Hvor forgang anvendes, ligger dennes gulv i samme høide som fjøsgulvet, og de tilstøtende krybberader forhøies indadtil til en høide avea. 1,00 å 1,10 m. Anvendes forbret, lægges dette ca. 0,45 ni. over fjøsgulvet med en liten skraaning ned til krybbernes overkant, idet disse i dette tilfælde ikke føres over forbrettets laveste høide. Hvor forbrettet slutter mot sidevæggene, anordnes en skraaning, saaledes at bører eller smaa vogner med for kan føres op skraaningen til forbrettet. Krybberne bør være ca. 0,38 m. brede, 0j20 å 0,25 m. dype, og deres overkant mot baaserne bør ligge ca. 0,40 m. over baasgulvet. De kan tilføres av træ, cement, jern eller saltglaserte lerrør, hvis skjøter spækkes med cement, hvilke sidste vanligvis bør foretrækkes. De kan enten understøttes av træ- bukker eller helst oplægges paa mur eller beton med et s vakt fald (ca. 1 : 150) fra vandtilførsel. Krybbernes overkant mol baaserne bør, som tid- ligere anført, ligge ca. 0,40 ni. over baasgulvet, der gjøres fra 1,80 til 2,00 m. dypt med en skraaning ned mot skantillet av ca. 3 cm. Denne skraaning tilføres saaledes, at skantillets dybde mot baasen biir saa meget mindre end mot sidegangen, og saaledes at det høieste punkt i baa- sen og sidegangen kommer i samme høide. Angaaende lysforholdene skal bemerkes, at lys- flaten i el fjøs nødig bør være under tyvende-parten av gulvflaten, og vinduerne bør altid vende mot sol- siden — høiden fra gulv til underkant vindu bør ikke være under 0,90 m. — og disse (vinduerne) bør konstrueres saaledes, at de helt eller delvis kan aapnes og tjene som ventilation i den milde aarstid — av hensyn til træk eller kondencering i den kolde aarstid bør der enten anordnes dobbelte vindus- rammer eller 2 glas i samme ramme. Indgangs- dørene til fjøsel bør efter høiden avdeles i to like store dele, der hængsles og stænges særskilt, saale- des at den øvre del kan aapnes, mens den nederste kan holdes stængt. Vandtilførselen til et fjøs, enten ved tryk eller pumpning, bør anordnes saaledes, at vandet føres direkte ind i krybberuin, der altid maa gives fald nedover fra vandtilførselsstedet. Bindeanordningen for dyr i baaser utføres paa flere forskjellige maater. Er der bolker eller skille- anordninger mellem hver baas, kan det være til- strækkelig at benytte ett fæste —, er der derimot ikke anbragt noget skille mellem hvert dyr, bør disse befæstiges til begge sider, saaledes at der anbringes et fæste ca. 0,40 å 0,50 m. paa hver side av baa- sens midte; herved opnaaes at dyret ikke kan be- væge sig væsentlig til siderne. Av andre binde- anordninger kan ogsaa nævnes, at man i den senere tid har benyttet en, hvorved dyret mindst mulig kan bevæge sig frem og tilbake; fordelen hermed er, at gjødselen som regel vil falde like ned i skan- tillet, hvorved baasen ikke forurenses, og dyrene vil saaledes lettere holdes rene. Denne anordning for- utsætler imidlertid, al der ikke anvendes stængemeka- nisine til krybben, og dyret vil saaledes til stadighet ha adgang til denne, hvilket ansees for at være mindre heldig (se fig. 254). Av andre foranstalt- ninger der i den senere tid mer og mer indføres i større fjøs, er anordninger til i ildebrandstilfælde at kunne løse besætningen paa kortesi mulig tid, saa- ledes at denne kan reddes. Av saadanne er der op- fundet flere, der har vist sig mer eller mindre til- fredsstillende. Paa fig 251 er angit en av de mest anvendte typer. I den kolde aarstid er det meget om at gjøre at holde et fjøs saa tørt og luftig som mulig, uten at dette sker paa bekostning av den for dyrenes trivsel heldigste temperatur. For at opnaa dette, bør der i ethvert fjøs anordnes ventilation, der befordrer den brukte og raa luft ut, samt fører frisk luft ind i passende mængder. Naar undtages ventilation ad mekanisk vei (vifter, sugere etc. dre- vet med elektrisk kraft eller lignende), har man som tidligere omtalt endnu ikke fundet en helt ut effek- tiv ventilationsanordning. Forøvrig henvisestil, hvad der under ventilation, side 84 og 85 er anført. Materialer. Opføres et fjøs med yttervægger av teglsten eller siøpt beton, bør disse utføres som hulmurer, hvorved gjennemslag av fugtighet paa grund av temperaturdilTerance undgaaes. Opføres fjøsets ytter-