Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet
Forfatter: G. Tandberg
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: 5. Utgave
Sider: 206
UDK: 7286 st.f.
Omarbejdet af Ivar Næss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
Ogsaa stalden bør være i besiddelse av omtrent
de samme egenskaper, som er nævnt under fjøset:
den maa være lys, luftig, rummelig, fri for træk,
samt kjølig om sommeren og lun om vinteren. Og
det er nødvendig, at disse fordringer opfyldes, ti
intet av vore husdyr er til den grad avhængig av
de livsvilkaar, man byder det, som netop hesten.
Vi ser, hvorledes en rikere natur og omhyggeligere
pleie har fremkaldt større og kraftigere typer end
de, der lever op under tarveligere forhold. Ogsaa i
vore egne gjør dette sig gjældende; vi har paa den
ene side den store gudbrandsdals- og østlandshest
og paa den anden fjordhesten, der i sin hjemstavn
kun undtagelsesvis naar op til en høide av over
140 cm. Men kommer en av disse smaa, halvt for-
krøblede fjordhester i en yngre alder over til de
bedre stillede østlandske forhold, da kan ogsaa den
under en omhyggelig behandling naa op til en stør-
relse og utvikling, som næsten gjør den ugjenkjende-
lig, og som paa det tydeligste viser, hvilke natur-
lige anlæg der kan holdes nede ved en stedmoderlig
røgt og pleie. Med jordbrukets fremadskriden i et
land følger større fordringer til husdyrene, men
denned stiger ogsaa husdyrenes fordringer til os,
og navnlig er dette forhold mellem hesten og men-
nesket fremtrædende. En trang, mørk og kvalm stald
lar sig derfor under ingen omstændigheter forsvare,
derved viser man hensynsløshet overfor det husdyr
der yder det tyngste arbeide, og denne hensynsløs-
het gaar ikke ustraffet hen; daarlige stalder biir
uvilkaarlig de dyreste.
Ved beliggenheten tages omtrent de samme
hensyn soin er nævnt under fjøset. Den maa saa-
ledes ligge bekvemt til for gjødselpladsen eller gjød-
selkjelderen, saa uttransporteringen falder let. Heste-
gjødselen kan blandes sammen med kreatur- og
s vinegjød selen, hvilket vil være gavnlig for alle
sorter; undertiden ønsker man dog at gjøre særskilt
bruk av den, og vil derfor ha den opbevaret for sig.
Bestaar eiendommen saaledes av ensartet stiv ler-
jord, ønsker man hestegjødselen fortrinsvis anvendt
til poteterne, hvortil den vil være tjenligst, og den
bør da henlægges paa saadan maate, at den kan
tages til dette bruk. Stalden maa ligge i høiladens
umiddelbare nærhet, saa fodringen kan foregaa uten
besvær. Indgangen lægges ikke gjerne direkte fra
det frie, men helst gjennem en liten gang, hvorved
stalden biir lunere. Ved større stalder bør der
ogsaa like ind til disse anbringes plads, hvor hak-
kelsen kan tilberedes og kraftfor opbevares. Like-
ledes forlanger man ofte en egen sælebod, hvor
altsaa al sæleredskap og andet mindre, stalden til-
hørende inventar kan opbevares. Staldgangen vil I
dog ved mindre og middelstore bruk være fuldt
tjenlig hertil, og ofte ser man ogsaa, at arbeids-
sælerne ophænges inde i selve stalden, enten paa en
av væggene eller paa spiltougenes bakstolper. Dette
er dog i det hele mindre heldig, da luften i stalden
er varm og fugtig, hvilket har en hurtig opraat-
ning av lærtøiet til følge, og sælerne bør derfor
om mulig opbevares etsteds utenfor. Ved vinduer-
nes anbringelse paa væggene maa man nøie tilse,
at ikke solen kommer til at stikke hestene direkte
i øinene; sedvanlig stilles hestene op i rader, og
man ordner det saa, at lyset kommer ind enten fra
siden eller helst bakfra. PZndelig lægges stalden
saaledes, at den kommer nogenlunde i nærheten av
redskapshus og vognskur, og at indgangen vender
ut mol gaardspladsen, saa der er fri utsigt til døren
saavel fra drengestuen som fra et av de mere be-
nyttede værelser i hovedbygningen.
Størrelsen maa først og fremst rette sig efter
det antal hester, som skal rummes; dernæst maa
der sørges for, at enhver hest faar fuldt tilstræk-
kelig plads saavel til at staa og ligge bekvemt paa
spiltouget som til at føres ut og ind, og endelig at
fodring og røgt kan foregaa saa let og uhindret
som mulig. Størrelsen er dog ogsaa avhængig av
den maate, hvorpaa spiltougene ordnes. Ved min-
dre og middelstore gaardsbruk ordnes disse helst i
én rad langs stalden, mens det paa større gaarder
kan være nødvendig at stille Geni op i to rader og
da enten vende dem mot en fælles forgang i midten,
eller lægge dem med hver sin forgang langs væg-
gen og ha en fælles bakstald eller hestegang i
midten. Hvor man ikke kan faa dem i én rad, er
vistnok det sidste heldigst, da det har sine store ulem-
per at ha to særskilte hesteganger, men paa den
anden side maa man vende raderne, saaledes at lyset
kommer ind fra siden av; ti ellers vil hestegangen
bli mørk, og lyset vil falde ind i hestens øine. Vi
skal her anføre endel tal som formentlig passende
maal for stalder til hester av middels størrelse,
d. v. s. hester 1,5—1,6 ni. høie. For de smaa fjord-
hester kan maalene indskrænkes noget, mens de for
større dyr bør faa et passende tillæg.
En stodhingst totalbehov.............. 15 m.2
En hoppe med føl do................. 15 >>
En arbeidshesl do................. 11—12 »
Staldens høide........................ 2,5—3,0 >
Spiltougets bredde.................... 1,4—1,6 »
.......................
Spiltougets længde.................... 2,2—2,5 »
Spiltougets fald .............................. 5 cm.
20 — G. Tandberg: Bygningsvæsen paa landet.