Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

Forfatter: G. Tandberg

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: 5. Utgave

Sider: 206

UDK: 7286 st.f.

Omarbejdet af Ivar Næss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
153 Ogsaa stalden bør være i besiddelse av omtrent de samme egenskaper, som er nævnt under fjøset: den maa være lys, luftig, rummelig, fri for træk, samt kjølig om sommeren og lun om vinteren. Og det er nødvendig, at disse fordringer opfyldes, ti intet av vore husdyr er til den grad avhængig av de livsvilkaar, man byder det, som netop hesten. Vi ser, hvorledes en rikere natur og omhyggeligere pleie har fremkaldt større og kraftigere typer end de, der lever op under tarveligere forhold. Ogsaa i vore egne gjør dette sig gjældende; vi har paa den ene side den store gudbrandsdals- og østlandshest og paa den anden fjordhesten, der i sin hjemstavn kun undtagelsesvis naar op til en høide av over 140 cm. Men kommer en av disse smaa, halvt for- krøblede fjordhester i en yngre alder over til de bedre stillede østlandske forhold, da kan ogsaa den under en omhyggelig behandling naa op til en stør- relse og utvikling, som næsten gjør den ugjenkjende- lig, og som paa det tydeligste viser, hvilke natur- lige anlæg der kan holdes nede ved en stedmoderlig røgt og pleie. Med jordbrukets fremadskriden i et land følger større fordringer til husdyrene, men denned stiger ogsaa husdyrenes fordringer til os, og navnlig er dette forhold mellem hesten og men- nesket fremtrædende. En trang, mørk og kvalm stald lar sig derfor under ingen omstændigheter forsvare, derved viser man hensynsløshet overfor det husdyr der yder det tyngste arbeide, og denne hensynsløs- het gaar ikke ustraffet hen; daarlige stalder biir uvilkaarlig de dyreste. Ved beliggenheten tages omtrent de samme hensyn soin er nævnt under fjøset. Den maa saa- ledes ligge bekvemt til for gjødselpladsen eller gjød- selkjelderen, saa uttransporteringen falder let. Heste- gjødselen kan blandes sammen med kreatur- og s vinegjød selen, hvilket vil være gavnlig for alle sorter; undertiden ønsker man dog at gjøre særskilt bruk av den, og vil derfor ha den opbevaret for sig. Bestaar eiendommen saaledes av ensartet stiv ler- jord, ønsker man hestegjødselen fortrinsvis anvendt til poteterne, hvortil den vil være tjenligst, og den bør da henlægges paa saadan maate, at den kan tages til dette bruk. Stalden maa ligge i høiladens umiddelbare nærhet, saa fodringen kan foregaa uten besvær. Indgangen lægges ikke gjerne direkte fra det frie, men helst gjennem en liten gang, hvorved stalden biir lunere. Ved større stalder bør der ogsaa like ind til disse anbringes plads, hvor hak- kelsen kan tilberedes og kraftfor opbevares. Like- ledes forlanger man ofte en egen sælebod, hvor altsaa al sæleredskap og andet mindre, stalden til- hørende inventar kan opbevares. Staldgangen vil I dog ved mindre og middelstore bruk være fuldt tjenlig hertil, og ofte ser man ogsaa, at arbeids- sælerne ophænges inde i selve stalden, enten paa en av væggene eller paa spiltougenes bakstolper. Dette er dog i det hele mindre heldig, da luften i stalden er varm og fugtig, hvilket har en hurtig opraat- ning av lærtøiet til følge, og sælerne bør derfor om mulig opbevares etsteds utenfor. Ved vinduer- nes anbringelse paa væggene maa man nøie tilse, at ikke solen kommer til at stikke hestene direkte i øinene; sedvanlig stilles hestene op i rader, og man ordner det saa, at lyset kommer ind enten fra siden eller helst bakfra. PZndelig lægges stalden saaledes, at den kommer nogenlunde i nærheten av redskapshus og vognskur, og at indgangen vender ut mol gaardspladsen, saa der er fri utsigt til døren saavel fra drengestuen som fra et av de mere be- nyttede værelser i hovedbygningen. Størrelsen maa først og fremst rette sig efter det antal hester, som skal rummes; dernæst maa der sørges for, at enhver hest faar fuldt tilstræk- kelig plads saavel til at staa og ligge bekvemt paa spiltouget som til at føres ut og ind, og endelig at fodring og røgt kan foregaa saa let og uhindret som mulig. Størrelsen er dog ogsaa avhængig av den maate, hvorpaa spiltougene ordnes. Ved min- dre og middelstore gaardsbruk ordnes disse helst i én rad langs stalden, mens det paa større gaarder kan være nødvendig at stille Geni op i to rader og da enten vende dem mot en fælles forgang i midten, eller lægge dem med hver sin forgang langs væg- gen og ha en fælles bakstald eller hestegang i midten. Hvor man ikke kan faa dem i én rad, er vistnok det sidste heldigst, da det har sine store ulem- per at ha to særskilte hesteganger, men paa den anden side maa man vende raderne, saaledes at lyset kommer ind fra siden av; ti ellers vil hestegangen bli mørk, og lyset vil falde ind i hestens øine. Vi skal her anføre endel tal som formentlig passende maal for stalder til hester av middels størrelse, d. v. s. hester 1,5—1,6 ni. høie. For de smaa fjord- hester kan maalene indskrænkes noget, mens de for større dyr bør faa et passende tillæg. En stodhingst totalbehov.............. 15 m.2 En hoppe med føl do................. 15 >> En arbeidshesl do................. 11—12 » Staldens høide........................ 2,5—3,0 > Spiltougets bredde.................... 1,4—1,6 » ....................... Spiltougets længde.................... 2,2—2,5 » Spiltougets fald .............................. 5 cm. 20 — G. Tandberg: Bygningsvæsen paa landet.