Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

176 arbeidet utføres yderst omhyggelig, hvis det ikke skal blaase ned. Hosstaaende skisser viser tversnit og længdesnit av et saadant gjødselskur. Paa den ene side sees stolperne fæstet til et stenfundament, mens der paa den anden er nedsat en stor furustolpe. Lægges gjødselskuret ind under samme tak som den øvrige uthusbygning, har man omtrent de samme hensyn at ta som de her nævnte. Ved lilt større med høi, korn eller halm, kan ikke takbjelkerne ligge frit i deres hele længde; de kan understøttes enten derved, at man lægger under dem en eller to dragere, der holdes oppe ved spænd, saa gjødselruinmet biir frit for stolper, eller man kan anbringe saadanne til understøttelse for dragerne, men for at indskrænke deres antal, kan de forgrenes som nedenslaaende skisse viser. Til bundstenen fæstes stolpen ved en uthusbygninger har man dog vanskelig for at faa den fornødne plads for gjødselen, hvorfor denne metode væsentlig egner sig for noget mindre uthus- bygninger. For at faa baade fjøs, stald og om mulig svinehus til at sløte til gjødselhuset, maa dette lægges midt inde i bygningen, eller om det er vinkelbygning, da i vinkelen hvor Høierne støter sammen. Bunden i gjødselhuset sænkes helst noget, for at faa en større høide op til gjødselglugger eller dører, og lildannes paa samme maate som nys nævnt. Bestaar de tilstøtende fjøs- eller staldvægger av træ, bør disse paneles med nogen simple bord til den høide, hvortil gjødselen kan naa, forat ikke væggene skal ødelægges for snart. Vender gjødselhuset mot gaard- siden, bruker man her for utseendets skyld at an- bringe en bindingsverksvæg med bordpanel, og da forsynet med 1 eller 2 brede kjøreporter; men ligger det paa et hjørne, der vender væk fra gaardspladsen, kan væggen her undværes; undertiden lar man den dog gaa noget tungeformig ned over stolperne. Da lemmen over et saadant indbygget gjødselhus for det første biir stor, og dernæst som oftest pakkes jernbolt, og forat den ikke for snart skal raatne, tjærebredes eller indsættes den med kreosot, foruten at materialet helst maa være fet furu av tilbørlige dimensioner. Gjødselkjelderne tør hos os være almindeligere brukte end i noget andet land, og aarsaken hertil ligger for en del i landets naturlige beskaffenhet. Fremgangsmaaten er den, at man fører op en høi grundmur under fjøs og stald, utgraver rummet her til en bestemt dybde, og kan da skufle gjødselen gjennem luker i gulvet ret ned fra det overliggende fjøs og stald. Hvad man ved gjødselkjelderen vil ha opnaadd, er en bekvemmere uttransportering av gjødselen fra fjøset, hvorved rensligheten i dette vil fremmes, og at gjødselen er bedst mulig beskyttet mot nedbør, sol og vind. Paa den anden side kan der mot gjødselkjelderne anføres, at de er kostbare at opføre, at de biir for trange til, at en ordentlig behandling av gjødselen kan finde sted, at man er bundet til at bruke trægulv eller støpt gulv mel- lem jernbjelker i fjøset, hvilket første er uvarig, og det sidste kostbart, og endelig har man ogsaa