Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

178 Stabburet. Til opbevaring av mere holdbare levnetsmidler, saasom korn, mel, flatbrød, saltet kjøt og flesk m. m., benyttes stabburet. De egenskaper, som hoved- sagelig utfordres av dette, er, at det skal være lyst, rummelig, tørt og luftig; det er nødvendig, at luften har en saa uhindret adgang som mulig baade nedenfra og fra siderne, og det gives derfor en fri beliggenhet paa en tør og fast grund. Hvad (lei- er karakteristisk ved stabburet fremfor de andre huser paa en gaard, er, at det ikke som disse op- føres paa en grundmur, men paa pillarer av træ eller sten; dette sker, dels forat luften kan spille frit under dets gulv, og dels for ved pillarernes form at hindre rotter og mus fra at komme ind paa det. Kr de nemlig først kommet ind her, findes føde for dem i overflod, og de formerer sig med utrolig hurtighet. Da de paa stabburet opbevarte gjenstande ofte repræsenterer en temmelig betydelig vegt, og denne i forbindelse med husets egen tyngde overføres til grunden gjennem faa punkter, maa der tages tilbørlig hensyn hertil ved stabburets opførelse. Ligger fjel- det saaledes oppe i dagen, at stolperne kan stilles umiddelbart paa dette, behøves ingen andre forsig- tighetsregler at iagttages end ved jernbolter eller ved avskytning av den glatte flate at hindre stol- pernes mulige utglidning til siderne. Er grunden derimot sand, grus eller ler, maa der tages op huller til pillarerne til en noget større dybde end den, hvortil tælen kan trænge ned, almindelig 1,2 m.; i disse huller bygges nu med godt forband el sten- fundament ca. 1 m. i kvadrat og i en høide av 0,2—0,3 m. over terrænet, og alle til samme niveau. Er ikke grunden av en særdeles tør beskaffenhet, forenes alle disse huller like til bunden med luk- kede grøfter, saa vandet aldrig kan bli staaende og fryse i dem, hvorved stabburet kan utsættes for tælens hævninger og sænkninger. Skal stolpen være av sten, faar denne helst formen av en 4-sidet, av- stumpet kegle, hvis mindste flate vender opad og overdækkes med en flat stenhelle; dennes kanter rager da 0,12—0,15 m. utenfor stolpens sider, saa ikke rotter og mus ad denne vei kan komme ind paa buret. Er den derimot av træ, dreies eller hugges en indsnævring henimot dens øverste ende, som vist i hosstaaende figur. I dette tilfælde brukes helst en tømmerranime som mellemled mellem stol- perne og fundamentet. Stolpen faar derved et meget sikrere leie, og der biir en bedre forbindelse mellem stolperne indbyrdes; ogsaa av hensyn til utøiet lar man aldrig trappen komme i berøring med selve buret, men lar det være en aapning av 0,4—0,6 m.